Showing 37 Result(s)
Glyptoteket Sussi Bech Nofret Aida Nur tegneserie tegneserier
Events

Nu kan du købe Nofret og Aida Nur i Glyptotekets butik

Næste gang, du besøger Glyptoteket i København for at se kunst fra oltidens Egypten, antikkens Rom og impressionismens Frankrig, så slå et smut forbi Glyptotekets butik.

Her har man siden september kunnet købe Sussi Bechs Samlede Værker og Sussis nye børnebog, Gravrøverens Lærling.

Om Glyptoteket

Ny Carlsberg Glyptotek drives som en selvejende institution, som modtager tilskud fra Ny Carlsbergfondet og Staten.

Glyptotekets rige samling rummer over 10.000 kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder stadig nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Glyptoteket
Dantes Plads 7
1556 København V

I Glyptotekets ægyptiske samling finder du relieffet af Kiya, der var Sussi Becs inspiration til Nofret-seriens Kiya - Nofrets søster, farao Akhnatons andenhustru.
I Glyptotekets ægyptiske samling finder man relieffet af Kiya, der var Sussis inspiration til Nofret-seriens Kiya – Nofrets søster, farao Akhnatons andenhustru.
interview med Sussi Bech
Events

Stort interview med Sussi i Frederiksborg Amts Avis

I anledning af færdigudgivelsen af Sussi Bechs Samlede Værker bringer Frederiksborg Amts Avis i dag lørdag et stort dobbeltsides interview i 2. sektion.

– Det er skønt, at projektet nu efter så mange år endeligt er færdigt, og det er fantastisk at se sin produktion som et samlede værk og med flotte hard covers, siger Sussi Bech og tilføjer, at det har været »et kæmpe arbejde«, skriver avisen, der også kan fortælle, at Sussi lige nu arbejder på et nyt bind i Nofret-serien.

Du kan læse interviewet med Sussi her.

interview med Sussi Bech-Sussi-Bechs-Samlede-Vaerker

Bjørnen sover og andre sange af Sussi Bech Mariehønen Evigglad Har du set en krokodille sangbøger
Events

Alvilda genudgiver Bjørnen Sover – og andre sange

Alvilda har netop genudgivet Sussis sangbog “Bjørnen sover – og andre sange”. Bogen er en del af en trilogi af papbøger med klassiske børnesange, der alle handler om dyr, som Sussi illustrerede for Carlsen tilbage i 2010 og som længe har været udsolgt.

Find billigste pris her.

Forlaget skriver: Syng med på en samling klassiske og højt elskede børnesange, og gå på opdagelse i Sussi Bechs farverige illustrationer af de søde figurer fra sangene.

Bogen indeholder:
Bjørnen sover
Lille Peter Edderkop
Lille føl, ved du hvad?
Har du set en ko?
En elefant kom marcherende

Tidligere har Alvilda også genudgivet de to andre titler i serien, “Mariehønen Evigglad” og “Hvis du ser en krokodille

Du kan studere Sussis originaltegninger til bøgerne her.

Mariehønen evigglad af Sussi Bech

Nofret 13 Sussi Bech næste Nofret album
Events

Foto-reportage: Se Sussi arbejde på Nofret bind 13

Sussi arbejder på fuld tryk med næste bind i Nofret-serien.

Bind 13 afslutter den igangværende historie-cyklus, hvor Akhnatons Egypten kastes ud i borgerkrig mellem tilhængere af Amon og Aton. I det kommende bind befinder Nofret sig igen i stormens øje, da hun sammen med Tutankhamon skal prøve at flygte fra Akhnatons militærlejr og nå frem til general Horemheb for at få ham til at standse krigen og redde Egypten. Men de bliver skarpt forfulgt af Akhnatons agenter.

Bestil Sussis Nofret-album her

Herunder kan du se en 15 minutters video, hvor Sussi tegner på det nye Nofret-album, plus nogle snapshots fra tegneprocessen:

 

interview med Sussi Bech-Sussi-Bechs-Samlede-Vaerker
Events

Sussi Bechs Samlede Værker komplet efter 4 år: Bind 7 udkommer 10. november!

 

Pressemeddelelse fra Forlaget Eudor:

21. oktober 2020

SUSSI BECH er en af Danmarks populæreste og mest prisbelønnede tegneserieskabere – og ovenikøbet en kvinde, der i 35 år har formået at lancere den ene stærke tegneserieheltinde efter den anden, der kæmper mod mændene og slår dem på deres hjemmebane. Dalila den Drevne og Zainab snører kaliffen Harun al-Rashid, mavedanseren Aida Nur kæmper mod Jarlen af Cnarvorn og arkæologen Alistair og den minoiske prinsesse Nofret går op imod Egyptens farao Akhnaton og hans general Horemheb.

BESTIL Sussi Bechs Samlede Værker nu!

1.176 sider på 35 år

For 4 år siden besluttede Forlaget Eudor at samle Sussis 19 tegneseriealbum siden 1985 i syv store luksusbind under titlen Sussi Bechs Samlede Værker. Flere af historierne er blevet nyfarvelagt, nytekstet og nyindscannet fra Sussis originale tegninger og farvelægninger. Værket er på alt 1.176 sider, heraf et par hundrede siders ekstramateriale, hvor Sussi selv fortæller om baggrunden for seriernes tilblivelse og om hendes tanker og overvejelser. Alt sammen illustreret med skitser, fotos og hidtil upubliceret materiale hentet fra Sussis omfattende arkiv. Et hovedværk i dansk tegneseriekunst.

De første 6 bind indeholdt albummene “Dalila den Drevne”, “Aida Nur” og hovedværket “Nofret” – og 10. november sætter vi punktum for udgivelsen med bind 7, De vilde svaner, et 184 siders samlebind, der indeholder historierne “Zainab”, “De vilde svaner” og “Egtved Pigen” + 33 siders ekstramateriale. Heriblandt et omfattende indeks over de tegneserier, bøger, interviews, udstillinger og priser, Sussi har været involveret i eller modtaget siden 1977.

Sussi har senest i 2020 udsendt tegneserien “Ørsted”, der siden udgivelsen 22. juni er trykt i fire oplag. Og hun arbejder lige nu på det næste – og måske sidste – bind i serien om “Nofret”.

Links til baggrundsmateriale om Sussi og hendes værker:

www.sussibech.dkwww.nofret.dk

Sussi Bech

#HCØ2020 H.C. Ørsted elektromagnetisme 200 år
Events

Nu i 4. oplag: Alle vil have Ørsted!

HCØ #HCØ2020 HCØ2020 Ørsted H.C. Ørsted tegneserie Elers kollegium

Pressemeddelelse fra Forlaget Eudor:

15. september 2020

I 200-året for Ørsteds revolutionerende opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme udsendte to af Danmarks førende tegneserieskabere, Ingo Milton og Sussi Bech, i samarbejde med Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU Space Institut for Rumforskning, i juni en 80-siders graphic novel om Ørsted.

1. oplag væk på 10 dage

For første gang bliver H.C. Ørsteds liv fortalt som tegneserie, og det har tydeligvis været populært: De første 2.100 eksemplarer forsvandt på 10 dage, og i juli og august kom 2. og 3. oplag. Nu har forlaget Eudor så besluttet at bestille 4. oplag hos trykkeriet.

4. oplag er et såkaldt revideret oplag, dvs. de tre ophavsmænd har foretaget en masse mindre rettelser hist og her i tegneserien og i efterskriftet, som man kan nørde med at finde. Flere af dem er foretaget på baggrund af henvendelser fra entusiastiske læsere. En universitetshistoriker kunne således supplere vores billedtekst på side 67 under Erik Henningsens maleri af H.C. Ørsted, der taler ved Naturforskermødet i Roskilde i 1847; det viser sig, at det slet ikke var Ørsted, men Grundtvig, der talte til naturforskerne dengang, men at Københavns Universitet i 1895 hellere ville have Ørsted som taler, da de bestilte maleriet. Den detalje var sjov at få med.

Et nyt oplag pr. måned

»Vi var godt klar over, at det ville vække opsigt, at H.C. Ørsteds liv for første gang blev omsat til tegneserie og at den ville sælge pænt. Men at interessen fra private købere, boghandlere og skoler ville være så massiv, at der ville blive brug for et nyt oplag om måneden, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os,« siger forlægger Frank Bruun Madsen.

Ørsted har forladt »tegneseriens ekkokammer«

»Mange har bestilt to eller tre eksemplarer, som skulle bruges til gaver. Det er tydeligt, at vi med “Ørsted – Han satte strøm til verden” har forladt tegneseriens ekkokammer og nået ud til et helt andet og større publikum end det, der normalt køber tegneserier. “Ørsted” er en visuel fortælling om en af Danmarks største videnskabsmænd, men også om Guldalderen og København i begyndelsen af 1800-tallet. Det tænder mange på.«

»Det mest originale bidrag til fejringen af Ørsted«

I bladet Ingeniøren kaldte Jens Ramskov ligefrem “Ørsted” tegneserien »det mest originale bidrag til fejringen af Ørsted, som jeg hidtil har set«. I tegneseriemagasinet Nummer9 gav historikeren Thomas Ole Brask Jørgensen tegneseriens mix af formidling og underholdning 5 ud af 6 stjerner: »Dansk kultur og åndsliv blomstrer i 1820. Det samme gør den flotte og underholdende livsfortælling om Danmarks måske største naturvidenskabsmand, som for 200 år siden opdagede elektromagnetismen.«

HCØ #HCØ2020 HCØ2020 Ørsted tegneserie Sussi Bech Ingo Milton
Events

Sussi og Ingo signerer i Allerød Bog og Idé

Allerød Bog og Idé har som flere andre boghandlere haft godt salg af “Ørsted” tegneserien og den 5. september fra kl 11.30 til 13.00 havde man derfor inviteret Sussi Bech og Ingo Milton til at signere “Ørsted”-albummet i butikken på byens hovedstrøg, M.D. Madsensvej.

Mange lagde vejen forbi i de to timer, arrangementet varede, og fik en snak med tegnerne og en signatur.

HCØ #HCØ2020 HCØ2020 Ørsted tegneserie Sussi Bech Ingo Milton

Eks Libris 10 Finn Sysholm sejrer Sussi Bech Frank Bruun Madsen satire Weekendavisen Finn Sysholm
Events

Eks Libris album 10: “Finn Sysholm sejrer!” ude nu

Forlaget Eudor har netop udgivet 10. samling af Sussis og Frank Madsens Eks Libris-striber fra Weekendavisen. Bind 10 har fået titlen “Finn Sysholm sejrer!” og har statsminister Mette Frederiksen (og Finn Sysholm) på forsiden, hvor hun ønsker danskerne alt godt i 2020.

I den anledning er der lige nu tilbud på hele serien inkl. levering for 750 kr.

Klik på linket her for at bestille:

Eks Libris 10: Finn Sysholm sejrer!

Ørsted. He electrified the world
Events

Tegneserien om Ørsted udkommer på engelsk

Tegneseriebiografien om H.C. Ørsted, der som den første i verden opdagede elektromagnetismen i 1820, udkommer nu også i en engelsksproget version. Det sker med støtte fra Povl Michael Assens Fond. Målgruppen er udenlandske turister i Danmark, der besøger museer og udstillinger, samt læsere i udlandet, der vil kunne bestille tegneserien via forlagets webshop.

KLIK HER og køb “Ørsted. He electrified the world”

Mangelfuldt kendskab til Ørsted i udlandet

Og der er stort behov for at slå på tromme for H.C. Ørsted i udlandet: Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker på DTU Space og initiativtager til tegneserien om Ørsted, oplyser, at »udlandets kendskab til H.C. Ørsted er ret mangelfuldt. Faktisk gav en anset britisk videnskabsformidler i en bog for nylig æren for opdagelsen af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme til den britiske videnskabsmand Maxwell, selv om dennes indsats lå 50 år efter Ørsteds opdagelse! Derfor er der brug for en tegneserie om Ørsted på engelsk!«

“Ørsted. He electrified the world” er på 80 sider og er skrevet og tegnet af Sussi Bech og Ingo Milton i samarbejde med Jens Olaf Pepke Pedersen. For oversættelsen til engelsk står Billy O’Shea, der er uddannet på Trinity College Dublin og Københavns Universitet og siden 1981 har været bosat i Danmark.

Den danske udgave af “Ørsted” tegneserien nu i 3. oplag

Interessen for “Ørsted” tegneserien har været så stor, at den danske udgave, der udkom 22. juni, nu netop er udsendt i 3. oplag.

»Det er første gang, vi har mærket så voldsom en efterspørgsel på en dansk tegneserie, også fra læsere, der ikke normalt læser tegneserier,« siger forlægger Frank Madsen. »Det er tydeligt, at det skærper interessen at se naturvidenskab og Danmarkshistorie formidlet på denne måde. Mange har bestilt tegneserien til deres børn og børnebørn eller, fordi naturvidenskab og fortællingen om H.C. Ørsted interesserer dem.«

I uge 33 fejres H.C. Ørsted 200 års fødselsdag på Langeland, og her har arrangørerne af Ørsted-ugen inviteret Sussi Bech, Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersen to dage til Rudkøbing, hvor de skal besøge skoler, signere tegneserien og give en talk om arbejdet med “Ørsted – Han satte strøm til verden” på det lokale bibliotek.

Hans Christian Ørsted He electrified the world electromagnetism comics graphic novel bande dessinee

De tre Ørsted-tegneserieskabere foran statuen af H.C. Ørsted på Gaasetorvet i Rudkøbing.
Events

Ørsted-tegnerne besøger Langeland

Onsdag 12. august til fredag 14. august var skaberne af Ørsted tegneserien inviteret til Rudkøbing af Langeland Kommune. Sussi, Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersen besøgte skoler og byens bibliotek, hvor de holdt foredrag (bibliotekets første arrangement efter coronanedlukningen), og der blev også tid til at signere Ørsted tegneserien i Rudkøbing Bog og Idé. Anledningen var Ørsted-ugen, en ugelang fejring af H.C. Ørsted i uge 33, hvor også Anders Mogensen var inviteret for at kaste glans over brødrene Ørsteds fødeby og uddelingen af årets H.C. Ørsted Prisen.

Talk om Ørsted på Kassebølle Friskole.
Sussi fortæller om hår og tøjmode på H.C. Ørsteds tid.
Sussi, Ingo og Jens Olaf foran Ørsted-statuen på Gaasetorvet i Rudkøbing.
Foredrag på Langeland Bibliotek. Ingo gennemgår arbejdet med tegneserien.
Jens Olaf gennemhuller “fiaskomyten” med citater fra de originale breve og forsøgsrapporter fra Paris.
Der blev også tid til at genskabe H.C. Ørsteds eksperiment med et batteri lavet af citroner.
Signering af Ørsted tegneserien i Rudkøbing Bog og Idé.

Den sidste aften var der bestilt bord til tegnerne på restaurant “Generalen”, der ligger i en gammel hestestald med udsigt til Tranekær Slot.

Ørsteds forsøg med citronbatteri

Under de tre foredrag blev der rig lejlighed til at vise H.C. Ørsteds forsøg med batteri, ledning og kompasnål. Ingo Milton havde medbragt en pose citroner, som han omdannede til batterier, der suppleret med en spole på 80 vindinger var stærke nok til at påvirke kompasnålen, når strømmen blev sluttet.

Ingo har lavet en lille video, der demonstrerer hvordan: