“Har man ondt af kvinders lod i Mellemøsten – og det er der jo adskillige gode grunde til at have – så kan det kun virke opmuntrende at læse Sussi Bechs skildringer af kvinder som Dalila den Drevne, hendes datter Zainab, den oldegyptiske tempeldanserinde, faraohustru og middelhavsfarer Nofret eller den næsten nutidige mavedanserinde Aida Nur. Det er nemlig kvindfolk, der ikke sådan lader sig kue.”
Ordene er Søren Vinterbergs i hans anmeldelse af Sussi Bechs Samlede Værker 1-3, som Weekendavisens bogtillæg bragte 11. januar, fornemt opsat henover to sider.
“Er der nogen, der fortjener at få sine Samlede Værker udgivet, er det hende,“ konkluderer han til sidst – og det kan man jo hverken være uenig i eller utilfreds med.
Hele anmeldelsen kan læses online på Weekendavisens hjemmeside.
