Naturvidenskabelig formidling i tegneserier: interview med folkene bag “Ørsted” og “Københavnermysteriet

Tegneseriesitet Nummer9 har interviewet skaberne bag Københavnermysteriet og Ørsted for at høre nærmere om tegneseriens forcer indenfor naturvidenskabelig formidling.

Naturvidenskabelig formidling som tegneserie

Brian Dall Schyth, der selv er biolog og illustrator med speciale indenfor naturillustration, spørger bl.a. hvordan de ser på tegneseriens muligheder i forhold til formidling af naturvidenskabelige emner nu og i fremtiden:

Jens Olaf Pepke Pedersen svarer, at han er “meget begejstret over resultatet af både Ørsted og Københavnermysteriet, og begge bøger blev bedre, end jeg havde forestillet mig. Jeg er især imponeret over, hvor gode tegnerne er til at fortælle en historie i billeder i stedet for at bruge en lang tekst.
Jeg tror, at tegneserieformatet kan nå nogle grupper, som ellers ikke ville gå i gang med en naturvidenskabelig bog, og omvendt kan en tegneserie om fysik også tiltrække nogle læsere, der ellers ikke ville interessere sig for tegneserier. Men det er fortsat afgørende, at der er en god og sjov historie, som kan binde fortællingen sammen.”

Bred interesse på alle alderstrin

Brian Dall Schyth spørger også tegneserieskaberne, hvilke tanker de har gjort sig om målgruppen for de to naturvidenskabelige tegneserier, hvortil Frank Madsen svarer:

“At de fire hovedpersoner i “Københavnermysteriet” er gymnasieelever hænger selvfølgelig sammen med, at vi tænker os, at serien skal formidle naturvidenskab til aldersgruppen 13 år og opefter. Med tegneserien “Ørsted” oplevede vi, at der var en bred kundeskare af skoler, biblioteker og folk i alle aldersgrupper, der købte (og stadig køber) serien. Det var, som om vi med denne tegneserie pludselig fik hul igennem til en masse læsere, der ikke normalt læser tegneserier (længere), men som er åbne overfor lige netop denne tegneserie, fordi den handler om noget, der interesserer dem: H.C. Ørsted, naturvidenskab, idehistorie, Danmarks guldalder og Københavns bombardement i 1807.”

Jens Olaf Pepke Pedersen tilføjer: “Vi har ikke haft en bestemt målgruppe i tankerne, bortset fra, at bogen skal kunne læses fra folkeskolens ældste klasser og opefter. Men gymnasiemiljøet vil nok være bekendt for de fleste af læserne, også selvom det måske er igennem deres egne børn. En af mine ældre kollegaer kaldte således bogen for en ”page turner” og kunne sagtens leve sig ind i historien.”

Brian Dall Schyth: “Har I følt at I havde en opdragende rolle i forhold til læserne?”

Frank Madsen: “Nærmest tværtimod. Men hvis læseren er underholdt og lærer lidt om fysikkens historie undervejs, sådan som jeg selv gjorde under arbejdet med manuskriptet, så er det godt.”

Jens Olaf Pepke Pedersen: “Nej, jeg tror hverken, at man kan eller skal opdrage læserne på den måde, og det ville også være at undervurdere læserne.”

Flere tegneserier med videnskabeligt tema på vej

Frank Madsen, der er manuskriptforfatter på “Københavnermysteriet” og driver forlaget Eudor, fortæller, at Eudor allerede er på vej med mere naturvidenskabelig formidling i tegneserieform:

“I 2022 udgav vi Runernes verden af Niels Roland, Anders Lundt Hansen og Lisbeth Imer og Rolands Univers af Niels Roland – sidstnævnte blev indkøbt af Videnskabsår22 som gave til alle samarbejdspartnerne. I 2024 udsender vi Niels’ tegneseriebiografi om selvsamme Niels Bohr, og Sussi er også i gang med et nyt tegneserieprojekt.”

Læs hele interviewet på Nummer9.

Fondsmidler til videnskabelige tegneserier

De omtalte tegneserier er blevet til bl.a. takket være rundhåndet støtte fra danske fonde: Således har Novo Nordisk Fonden støttet arbejdet med “Københavnermysteriet”, mens Krogagerfonden har støttet arbejdet med “Runernes verden” og folkene bag “Ørsted” har fået arbejdslegater fra Ellehammerfonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.