All Posts by

SussiBech

Showing 141 Result(s)
fantask-podcast-med-aida-nur
Events

Aida Nur i Fantasks tegneserie podcast

Tegneseriebutikken Fantask har gennem flere år haft deres egen tegneserie podcast på Youtube, hvor de hver uge præsenterer nye, spændende ting, der er kommet ind på hylderne i butikken. I denne uge var turen kommet til andet bind af Sussi Bechs Samlede Værker, “Aida Nur”, som Marit og Dennis præsenterede med ordene:

– Lækker genudgivelse med ekstramateriale …
– Digitalt restaureret …
– Seje billeder af Sussi som mavedanser …
– De har virkelig gjort noget for at få den til at se frisk og flot og helt nyudgivet ud. Det er altså noget, man sagtens kan kaste sig over …
– Forsiden ser totalt ud, som om man er i Tit Ankh Amons grav!

Klik her og se Fantask Podcast.

Events

Aida Nur genudgives i samlet luksusudgave

Aida Nur luksusudgave 2018
Forlaget prøvetryk af to forskellige scanninger af “Aida Nur”.

Nu udkommer 2. bind af Sussi Bechs Samlede Værker. Det indeholder den komplette udgave af tegneserien “Aida Nur” som 128 siders samlet luksusudgave i hardback.

Udstyr som Dalila den Drevne

Sussi Bech Aida Nur

Udstyret er præcis som 1. bind af Sussi Bechs Samlede Værker, Dalila den Drevne, som Forlaget Eudor udgav efteråret 2016.
Efter “Aida Nur” fortsætter samleserien med Sussis øvrige tegneserier i samme udstyr og format. Der er planlagt foreløbig 7 bind.

28 siders ekstramateriale

Som i Dalila den Drevne afsluttes luksusudgaven med masser af ekstramateriale, bl.a. forhistorien om albummets tilblivelse, interview med Sussi om hendes fascination af Egypten og 1920’ernes opdagelse af Tutankamons grav, hendes egne rejser til Kongernes Dal og hendes første udkast og skitser til seriens figurer.
Der vises også aldrig offentliggjorte klip fra historierne “Macumbagåden” og “Margot og Alistair”, to uafsluttede serier fra 1984, som var den første inspiration til seriens hovedpersoner. Endelig vil efterordet vise en række hidtil upublicerede originalfotos fra Howard Carters arbejde med Tutankamons grav, som den danske konsul Harry Trechouw tog i 1923 under et besøg i Kongernes Dal, og som i dag er i Sussis eje.

Sussi Bechs Samlede Værker 2: “Aida Nur”
128 sider, alle i farver
Hardback, stort format 31,5 x 23,5 cm
Limhæftet, ægte forsats
Kapitælbånd og bogmærkesnor

Kan bestilles i alle fysiske boghandeler, i netboghandelerne Arnold Busck og William Dam, købes i tegneseriebutikkerne Faraos Cigarer, Fantask, Fyns Antikvariat (Odense) og Stribeladen (Aarhus) eller direkte fra Forlaget Eudors webshop.

Sussi Bech Aida Nur manuskriptskitser
Sussis manuskriptsider til “Aida Nur”.
Snus Mus Raton Olfaton
Events

Snus Mus udgivet i Chile

Opklaringen af to af Snus Mus’ allerstørste sager nu kan følges af hans chilenske fans.

Bøgerne “Larven, der blev væk” og “Månetyven” er nemlig blevet oversat til spansk og udgivet af det chilenske børnebogsforlag Edebé. “El detective mas importante del mundo” Snus Mus har fået det stolte navn Ratón Olfatón, hvilket han er mas contento med.

Snus Mus har straks ryddet et rum til royaltyindtægterne (el dinero de Ratón Olfatón) og foræret sin sekretær Bente (su asistente Rosita) en ny opvaskebørste.

Tak til Lone og Ulrikke fra Forlaget Bolden og til den danske ambassade i Santiago, der har formidlet Snus Mus til det chilenske forlag.

Herunder: Det chilenske dagblad, “El Mercurio”, skriver om Snus Mus (og Edebés øvrige danske billedbøger) på kultursiden.

Dagbladet "El Mercurio" skriver om Snus Mus på kultursiderne.

Nofret-1-flugten-fra-Babylon-originaler
Events

Sussi Bechs Samlede Værker 3: Nofret scannes ind påny

Herover: Gengivelsen af farverne i “Flugten fra Babylon” sker på basis af Sussis originale farvelægning,
som Forlaget Eudor har fundet frem fra Sussis arkiv.

 

Nofret-I-forside-Tredje bind af Sussi Bechs Samlede Værker, “Nofret – Samlede historier I”, indeholder de første tre album i Sussi Bechs serie om “Nofret” – “Flugten fra Babylon”, “Amons gemalinde” og “Kætterkongens hof”.

Det er Forlaget Eudor, der står bag udgivelsen, der kan bestilles via boghandeler, tegneseriebutikker eller forlagets webshop.

For første gang reproduceres farvelægningen af bind 1, “Flugten fra Babylon”, sådan som Sussi oprindeligt havde tænkt sig den.

Nofrets hudfarve blev armygrøn i Spanien

Reproduktionen af Sussi farvelægning i det første Nofret-album er nemlig skandaløst udført af en reproanstalt i Spanien, som det daværende forlag valgte i 1986, først og fremmest fordi de var billige. At den lave pris havde en årsag, opdagede Sussi (og forlaget) først, da de modtog prøvetrykkene: Alle hudfarver var blevet armygrønne, fordi den blå farve var blevet alt for dominerende i scanningen.

I stedet for at gøre indsigelse overfor spanierne valgte redaktøren at overhøre Sussis protester og sætte en medarbejder til at skrabe farve væk udvalgte steder i den blå trykfilm, så den amatøragtige reproduktion blev lidt mindre synlig for læserne.

Eksempel på områder med armygrøn hudfarve, hvor der ikke er blevet skrabet væk i den blå trykfilm.
Eksempel på områder med armygrøn hudfarve, hvor der ikke er blevet skrabet væk i den blå trykfilm.

Det betød så, at personer med mørk hudfarve nu fremstod med lys hudfarve. Og flere baggrunde, der i Sussis farvelægning var lys gul, fremstod stadig armygrønne, fordi der trods alt var grænser for, hvor meget knofedt man ville ofre.

Flere steder var udskrabningen af farve på den blå trykfilm så lemfældigt foretaget, så en persons ansigt fremstod i hudfarve, mens nakke og arme stadig røbede, hvordan farven ville have været, hvis man havde anvendt spaniernes reproduktion uden at doktorere på den.

Nofret får de originale farver

Men nu er det slut: Heldigvis har Sussi gemt sine originale farvelægninger, så den nye udgave af “Flugten fra Babylon” er skabt ud fra helt nye indscanninger af Sussis originale stregtegninger og farvelægninger.

Du kan bestille bogen her.

Side 4 i 1986-udgaven.
Side 4 i 1986-udgaven.

Side 4 i 2018-udgaven.
Side 4 i 2018-udgaven.
Skumle Spor Forlaget Elysion
Events

Skumle Spor: 4 læselet-bøger

Sussi har brugt november-december til at illustrere bogserien Skumle Spor af Puk Krogsøe for Forlaget Elysion.

Forlaget skriver om serien: Puk Krogsøe har her skrevet en spændende serie for både drenge og piger om en lille klike, bestående af de tre børn, Maja, Ida og Rune, der oplever en masse spændende og mystiske ting i hverdagen. De finder hele tiden ledetråde og skumle spor, der til sidst ender med at føre til opklaring af bogens mysterium. Sød, spændende og velskrevet serie for både drenge og piger i indskolingen. Hver bog indeholder en selvstændig historie om Maja, Ida og Rune og deres spændende oplevelser og kan læses hver for sig. Flot illustreret i farver af Sussi Bech, en af Danmarks mest velrenommerede illustratorer. Lix: 9 Lettal: 19. Indbundet som hardback.

Aziru-kapitelbøger-for-børn
Events

Aziru udsendes som e-bøger

Forlaget Eudors absolut største bogsucces i 2016 var Sussi Bechs og Ingo Miltons to-bindsværk om Aziru. De udkommer nu som e-bog.

Aziru er et spændingsmættet to-bindsværk for børn i alderen 10-14 år, hvor handlingen er henlagt til oldtidens Levanten. AZIRU blev bragt som føljeton i Weekendavisens børnetillæg FAKTISK over 20 uger. I e-bogsudgaven får du den uforkortede fortælling med over 50 ekstra farveillustrationer af Sussi Bech. E-bøgerne er i EPUB-format (fixed format).

Du kan købe Aziru som e-bog til din tablet eller mobil i boghandlernes webshops. Find billigste pris på bind 1 og bind 2.

Giftmord, pirater og eventyr i oldtiden

Bind 1: Skæbnekniven. AZIRU er søn af den rigeste købmand i Byblos og drømmer om at tage på eventyr i fremmede lande med farens skibe. En dag vender Azirus onkel hjem fra togt. Han giver Aziru en kniv med underlige tegn på klingen. Men inden Aziru kan nå at sige tak, falder kongens skatmester om i købmandsgården – forgiftet af den vin, Aziru hentede op fra kælderen. AZIRU skjuler sig på et af sit fars skibe og snart er han på vej ud på eventyr – men på en lidt anden måde, end han havde forestillet sig. Der kommer til at gå lang tid, før han ser sin far og Byblos igen.
Læs starten af bind 1.

Bind 2: Den hornede gud. AZIRU er flygtet fra piraternes ø sammen med Sinuhe, der viser sig at bære på flere hemmeligheder. Sammen sætter de kursen nordpå. Aziru er fast besluttet på at rense sig for anklagen om, at han skulle have forgiftet kongens skatteopkræver. Men der er lang vej til Byblos, og selv om hans rejsefælle er en forbavsende god jæger, håber de hver dag at møde et skib, så de kan komme hurtigere hjem.
En dag sker miraklet, men der venter dem en slem overraskelse og mange nye farer, inden Aziru endelig kan vende hjem og tage opgøret!
Læs starten af bind 2.

Du kan også låne Aziru som e-bog på eReolen og eReolen GO!

Aziru fås stadig som trykt bog

Du kan selvfølgelig også stadig købe Aziru-bøgerne i den trykte udgave – enten direkte fra forlaget, ved bestilling hos din lokale boghandler eller fra f.eks. Arnold Busck, iMusic eller William Dam.

Gode anmeldelser

Bøgerne om Aziru fik rigtig gode anmeldelser, bl.a. disse:

Jeg er allerede klar til at kaste mig frådende over den næste i serien, da den her sluttede på en måde, så jeg bare måtte vide mere med det samme. Er det ikke bare dejligt, at den slags kan ske for en?

pipalukbooks.wordpress.com

Illustrationerne er levende og virkelig tidstro, jeg kom med tilbage i tiden, og nød virkelig de solide billeder.

bognorden.blogspot.dk

Der er både eventyr, spænding og action, og Azirus eventyrlyst skinner gennem bøgernes sider.

readingraindrops.blogspot.dk

Action, spænding og en nervepirrende handling skal nok holde dig fanget til denne bog. En rigtig “page-turner”, hvor handling og tegninger tilsammen giver en rigtig god læseoplevelse. Historisk actionmættet fortælling til både drenge og piger. Stor anbefaling herfra.

DBC’s lektørudtalelse

Modtagere af Hanne Hansen Prisen 2017
Events

Hanne Hansen Prisen 2017

Sussi modtog årets Hanne Hansen Prisen ved en ceremoni i Rundetårn, hvor årets Art Bubble-tegneseriefestival blev afholdt.

Sussi fik prisen sammen med sin mand, Frank Madsen, efter at forlægger Paw Mathiasen havde holdt en rørende tale.

Ved samme lejlighed fik også Christopher Ouzman (Forlaget Faraos), Mike Mignola (Hellboy) og Peter Madsen (Valhalla, Troldeliv) overrakt Hanne Hansen Prisen. Ouzmans statuette blev modtaget af Henry Sørensen fra Faraos Cigarer.

“Prisen gives til personer som har gjort en særlig indsats for dansk tegneserie. I enkelte tilfælde kan prisen også gives til en udenlandsk person der særlig har gjort en forskel på den danske tegneseriescene, eller som en ærespris. Statuetten er tegnet af Lars Jakobsen og formgivet og lavet af kunstneren Paul Arne Kring. Hver enkelt figur er håndlavet.”

 

Herunder: Henry Sørensen, Sussi Bech, Frank Madsen, Mike Mignola og Peter Madsen. Foto: Art Bubble.

Modtagere af Hanne Hansen Prisen 2017

Sussi Bechs Samlede Værker bind 1-3
Events

Nu udkommer Sussi Bechs Samlede Værker

Sussi er en af Danmarks populæreste tegneserieskabere med over 26 tegneserieudgivelser bag sig. Hendes tegneserier om “Nofret”, “Aida Nur”, “Zainab”, “Dalila den Drevne” og “Egtved Pigen” har solgt i over 75.000 eksemplarer.

Nu kan du købe dem i samlet udgave: Forlaget Eudor har påbegyndt udgivelsen af “Sussi Bechs Samlede Værker”, der vil samle alle Sussis tegneserier i 7 luksusbind. Foreløbig er udkommet “Dalila den Drevne” og “Aida Nur”, og efteråret 2018 udkommer bind 3, der indeholder de tre første historier med Nofret. Historierne er i flere tilfælde nyfarvelagt, scannet ind påny fra Sussis originale farvelægninger eller restaureret digitalt, og hvert bind byder på et omfattende ekstramateriale.

Her kan du bestille bøgerne

Bøgerne kan bestilles hos din lokale boghandler eller købes i boghandlernes net-butikker, i tegneseriebutikkerne Fantask, Faraos Cigarer, Stribeladen og Fyns Antikvariat – eller direkte fra forlaget.

Udgivelsen af alle 7 bind forventes afsluttet i 2020.

Du kan læse mere på Forlaget Eudors blog: