Events

Gilgamesh: Sussi illustrerer verdens ældste fortælling

forlaget-orbis-gilgamesh-sussi-bech

Sussi har illustreret en ny fortælling fra antikken for Forlaget Orbis. “Gilgamesh” er på 128 sider i samme udstyr og serie som “Kong Keret” fra 2016.

Heltedigtet om Gilgamesh er verdenshistoriens ældste fortælling og over 4000 år gammel. Digtet stammer fra Mesopotamien, vore dages Irak og beretter om Kong Gilgamesh, konge i Uruk, som er lidt af en tyran. For at han kan blive mild og retfærdig skaber guderne ham en ven, vildmanden Enkidu. De bliver uadskillelige og klarer den ene kamp efter den anden. Da Enkidu dør, går det op for Gilgamesh, at også han skal dø, og i sit forsøg på at overvinde døden kommer han til Verdens ende.

Teksten er gendigtet af Pernille Carstens, lyriker og ph.d i teologi med speciale i nærorientalsk religion.

Udgivelsen er støttet af Kunstfonden og H. P. Hjerl Hansen Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning.