Herover: Sussi Bech fotograferet af Carsten Olsen.
Morten Tjalve fra tegneseriesitet Nummer9 har interviewet Sussi i anledning af, at Forlaget Eudor i 2019 udsender intet mindre end 3 udgivelser med Nofret: Bind 4 og 5 af Sussi Bechs Samlede Værker og et helt nyt Nofret album til september. Interviewet har fået overskriften Sussi Bechs rødstrømpebørn.
Barn af rødstrømpebevægelsen
Du skriver i ekstramaterialet, at du er barn af rødstrømpebevægelsen. Hvis jeg nu siger, at det kan man godt mærke i dine tegneserier, hvad tænker du så?
Jamen, jeg var jo et barn af rødstrømpebevægelsen. Den blomstrede i 70’erne, hvor jeg var teenager. Dalila den drevne er et eller andet sted udtryk for en 70’er tankegang, selv om den foregår i et muslimsk Tusind og én Nat-samfund, hvor der virkelig ikke var meget plads til kvindefrigørelse. Så hun handler på trods. Dengang var det bare meget oppe i tiden, at der hele tiden var fokus på kvindefrigørelse. Der var mange ting, der skulle kæmpes for i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne.
Kvinders frihed
Dine heltinder er vel også børn af den tid?
Det er de helt klart. I Dalia den drevne, som er udsprunget af en Tusind og én Nat-historie, er rammerne meget stramme. Kvinder dengang havde vitterlig ikke meget plads at bevæge sig på. Derfor fandt jeg det også lettere senere at skrive om kvinder i det gamle Egypten, hvor kvinderne havde mere frihed. Det var én af grundene til at jeg skiftede fra det Tusind og én Nat-inspirerede til Nofret og Egypten.
