Showing 9 Result(s)
Events

Sussi Bechs AIDA NUR i omtegnet og nyfarvelagt udgave udkommer 15. september

Dansk tegneserieklassiker i ny pragtudgave!

ZACK nr. 6/2021 med Aida Nur af Sussi Bech Sussi Bechs klassiske tegneseriekrimi og kærlighedsdrama “Aida Nur” kunne sidste år læses i det tyske magasin ZACK i en nytegnet og nyfarvelagt udgave. Nu udgiver forlaget Eudor denne flotte, nye udgave for første gang på dansk – og i knivskarpt offsettryk – når 2. bind af Sussi Bechs Samlede Værker genoptrykkes 15. september.

Den nye samlede udgave af Aida Nur får en helt ny forside, som Sussi Bech har tegnet specielt til denne udgivelse.

Hardcover
Stort format 23,5 x 31,5 cm
Trådhæftet, med ægte forsats og læsesnor
Trykt på 130g Galertie art matt papir (FSC-certificeret)
28 siders ekstramateriale med interview, reproduktion af skitser og originaltegninger
128 sider i farver

Forudbestil signeret udgave m/ tegning

  • KLIK HER og forudbestil Aida Nur i signeret udgave m/ lille tegning for kun 325 DKK inkl. forsendelse!

Du kan også møde Sussi Bech og købe tegneserien på Art Bubble på DOKK1 i Aarhus 16.-17. september og på Bogforum i Bella Center i København 3.-5. november.

Aida Nur af Sussi Bech - samlet 2023 udgave

Krimidrama fra 1920’ernes Egypten: Mumier, mord og mavedans!

Aida Nur er en både spændende, hårdkogt og romantisk krimitegneserie, der foregår i Egyptens hovedstad Kairo i 1922.

Aida Nur er danser på en egyptisk kabaret, som ejes af antikvitetshandleren Mohassib. En dag finder hendes venindes lille søn en faraograv i nærheden af Luxor, og Aida Nur får til opgave at smugle oldsagerne til Kairo for at sælge dem.
Mohassib er imidlertid ikke tilfreds med Aidas tilbud. Han vil have adgang til hele graven og truer hende til at afsløre dens beliggenhed.

Men også den engelske lord Cnarvorn og arkæologen Alistair har fået færten af noget stort, og snart udvikler historien sig med intriger og mord …

Den ultimative udgave

Denne udgave indeholder desuden 28 siders ekstramateriale med interview, reproduktion af skitser og originaltegninger, Sussis fotos fra researchrejser i Egypten, klip fra serien “Margot og Alistair”, som blev tegnet til hæftet “Stegte Striber” nr. 4 og som var inspirationen til seriens hovedpersoner.

Bindet afsluttes med den 4-siders tegneserie “Den første kærlighed”, hvor figurerne fra “Aida Nur” og “Nofret” optræder sammen for første og eneste gang. Serien er blevet indscannet på ny fra de originale tegninger og farvelægninger.i Sussi Bechs arkiv.

“Aida Nur” er også et kærlighedsdrama mellem Aida Nur og den kejtede, britiske arkæolog Alistair.

Alistair kommer på sporet af, at nogen sælger egyptiske antikiviteter fra en ukendt dronningegrav.

Alistair finder omsider graven  – men andre leder også begærligt efter skatten.

Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
Events

Scanning og restaurering af Aida Nur til ZACK

Aida Nur på tysk i Zack Magazin
Zack #6/2021

Det tyske tegneseriemagasin ZACK bragte tidligere i år første bind af Sussi Bechs tegneserie “Aida Nur” som føljeton.

Tegneserien, som Sussi skrev og tegnede i begyndelsen af 1990’erne, er en spændende kriminalfortælling, hvor danserinden Aida Nur hvirvles ind i dramatiske intriger, da hun ved et tilfælde bliver mellemhandler i ulovligt salg af oldsager fra en hidtil ukendt faraograv. Handlingen i “Aida Nur” udspiller sig i Kairos kabaret-miljø i Egypten i 1922.

I forbindelse med offentliggørelsen i ZACK har Sussi besluttet at scanne alle sine gamle originaltegninger og farvelægninger påny. Lige nu er Sussi i gang med at indscanne bind 2, der skal bringes i ZACK i 2022.

I denne artikel viser vi, hvordan en originaltegning gøres klar.

Allerførst finder Sussi alle 46 sider frem i sit arkiv. De 30 år gamle originaltegninger befinder sig i et arkivskab på Sussis tegnestue, og det samme gør de gamle farvelægninger.

Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
Scanning fra Sussi Bechs originaltegning fra 1993, inden den bliver viderebehandlet i Adobe Photoshop. Scanneren er med vilje indstillet med lav lysstyrke og en anelse højere kontrast for at få svage nuancer med. Derfor er det hvide papir en anelse gråt og der er skygger med fra folder i tegnepapiret. Man kan se alle de blå skitsestreger, hvor Sussi har rettet med dækhvidt og klistermærker eller har limet rettelser ovenpå områder med fejl. Alt det skal selvfølgelig ikke med i ZACK, så det må fjernes i Photoshop.
Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
Allerførst fjernes de allerlyseste og de allermørkeste nuancer med funktionen Adjustments > Levels. Det gør scanningen klarere og gør det hvide papir hvidt. Samtidig konverteres billedet fra RGB (de 3 skærmfarver) til CMYK (de 4 trykfarver cyan, magenta, yellow og keycolor (sort)).
Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
Ved hjælp af værktøjet Channes slettes cyan og yellow farvekanal.
Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
Nu har vi kun de to farvekanaler, der indeholder data om tuschstregen. Den blå skitsestreg forsvandt med den blå farvekanal, og den gule kanal indeholdt mest snavs.
Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
De to farvekanaler splittes i to selvstændige dokumenter.
Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
De to kanaler er nu begge forvandlet til gråtone-dokumenter. Som det ses, er stregen i den magenta farvekanal (til venstre) svagere end i den sorte kanal (til højre), men begge indeholder værdifulde data om den sorte streg.
Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
De to gråtone-billeder lægges nu ovenpå hinanden i samme dokument. På dette billede ser man kun den sorte kanal …
Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
… men ved at sætte Blending Mode for det øverste lag til Multiply …
Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
… lægges de mørke farveværdier i det øverste lag til de mørke farveværdier i det nederste lag – den sorte streg forstærkes.
Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
Nu kan scanningen konverteres fra CMYK til Greyscale og herefter til Bitmap (farverne sort og hvid, dvs. ren sort streg).
Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
Nu har vi en renset scanning af Sussis stregtegning.
Sussi Bech kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder
Siderne skal dog stadig renses manuelt for mindre urenheder. Desuden har Sussi besluttet at rette mange af billederne, så figurer og klædedragter fremstår endnu mere nøjagtige og autentiske, end da “Aida Nur” første gang udkom på dansk.

Du kan bestille ZACK Magazin online her. Numrene med den nyrestaurerede udgave af “Aida Nur” bind 1 er nr. 264-66 (Juni-august 2021).

Forlaget Eudor har udgivet en samlet udgave af “Aida Nur” i format 230 x 315 cm og med 20 siders ekstramateriale. Den udgave kan bestilles her.

Aida Nur på tysk i Zack Magazin
Events

Sussis “Aida Nur” udgives i Tyskland

Det tyske tegneseriemagasin ZACK bringer fra juni Sussi Bechs tegneserie “Aida Nur” som føljeton.

Hver måned frem til september vil bladets læsere kunne følge med i Sussis spændende kriminalfortælling, hvor danserinden Aida Nur hvirvles ind i dramatiske intriger, da hun ved et tilfælde bliver mellemhandler i ulovligt salg af oldsager fra en hidtil ukendt faraograv.

Handlingen i “Aida Nur” udspiller sig i Kairos kabaret-miljø i Egypten i 1922.

I månederne op til udgivelsen i Tyskland har Sussi scannet alle sine gamle originaltegninger og farvelægninger påny og rettet mange af billederne, så figurer og klædedragter fremstår endnu mere nøjagtige og autentiske, end da “Aida Nur” første gang udkom på dansk i 1991.

“Aida Nur” er herhjemme udkommet som bind 2 i samleværket “Sussi Bechs Samlede Værker”.

Aida Nur på tysk i Zack Magazin

Aida Nur på tysk i Zack Magazin
Herover: To sider fra juninummeret af ZACK Magazin.

Sussi Bech drawing Aida Nur

Herover: Sussi Bech i gang med klargøringen af “Aida Nur” til udgivelse i ZACK Magazin.

kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder seje tegneserieheltinder
Events

Sussi Bech: stærke tegneserieheltinder gennem 35 år

På Forlaget Eudors blog kan man lige nu læse en retrospektiv artikel om Kvinder i tegneserier, med fokus på Sussi Bechs stærke tegneseriekvinder gennem 35 år.

I 1985 og i mange år frem var Sussi sammen med Nikoline Werdelin næsten ene om at repræsentere kvindekønnet i tegneseriebranchen, og i en verden fuld af tegneseriefigurer skabt af mænd var Sussis stærke tegneserieheltinder Nofret, Aida Nur og Dalila den Drevne et frisk pust.

Handlekraftige kvinder

Op gennem 1980erne begyndte Sussi at blive kendt som “Danmarks kvindelige serieskaber”, ofte i artikler og interviews over temaet “kvinder laver også tegneserier”. Da Sussi i 1994 som den første kvindelige serieskaber modtog Ping Prisen, omtalte Ritzaus Bureau hende som “kendt for sine historier om handlekraftige kvinder fra det gamle Egypten.”

Flere kvinder i tegneserier

I 1997 bragte Det fri Aktuelt artiklen “Kvinde kend dit tegneseriekøn” af Jakob Høyer. Her påpegede Anders Hjorth-Jørgensen, at hvor de mandlige serieskaberes skildring af kvinder ofte begrænsede sig til storbarmede, sensuelle idealbilleder, så var der nu sket et skifte, fordi flere kvinder lavede tegneserier og flere kvinder læste dem:

“Herhjemme ses det med tegnere som Nikoline Werdelin og Sussi Bech, der med henholdsvis Café-striberne og serien om Nofret har mange kvindelige læsere. Kvindelige tegnere ser sig selv, som de er. Der er ikke så meget opstyltet omkring deres billeder af kvinder. Som kvinde er det jo ikke særligt nærende at læse om kvinder, der altid kommer galt af sted og skal hjælpes af mænd.”

Læs artiklen her: Kvinder i tegneserier: Sussi Bechs stærke tegneseriekvinder gennem 35 år.

 

 

Aida-Nur-sussi-bech
Events

Tyskland: Aida Nur trykkes i Zack Magazin fra juni 2021

Zack, januar 2021.

Det tyske månedsmagasin med tegneserier, Zack, vil fra juni 2021 bringe Sussis tegneserie “Aida Nur” som føljeton.

Det oplyser redaktør og udgiver Georg F.W. Tempel i en interview med comix-online.com.

“Ligne claire-fans tilbyder vi i juni den danske krimi-tegneserie Aida Nur af Sussi Bech.” Aida Nur kommer i godt selskab med tegneserier af blandt andre Jack Manini, Serge le Tendre, Charel Cambré og Emilie Bravo.

Kontakten til Zack blev etableret, da Sussi deltog i München Comicfestival 2019 som led i foreningen Danske Tegneserieskaberes eksportfremstød i Tyskland.

ZACK im Jahr 2021 – Ausblicke von Georg F. W. Tempel

 

aida-nur-cairo-ancient-egypt-mummies-1[1]

 

Bogforum. Foto: Orf3us, WikiCommons.
Events

Søren Vinterberg interviewer Sussi på Bogforums Scene 2

På årets Bogforum bliver Sussi interviewet af Søren VinterbergScene 2 (se oversigtskortet i bunden af siden).

TID: Fredag den 15. november 2019 kl. 11.45-12.30
STED: Bogforum, Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København

Det sker i anledning af udgivelsen af “Sussi Bechs samlede værker”, 7 luksusbind, der samler alle Sussis klassiske tegneseriealbum med Nofret, Aida Nur, Dalila den Drevne, Zainab m.fl.

Søren Vinterberg. Foto: Ave Maria Mõistlik, WikiCommons.

Sussi Bechs tegneserier kredser om emner som oldtid, Mellemøsten, kvinder og deres kamp for at klare sig i en verden domineret af mænd, og interviewet vil tage afsæt heri.

Søren Vinterberg er journalist på Politiken og tidligere litteraturredaktør sammesteds. Han er dansk mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, har oversat en lang række tegneserier og har anmeldt tegneserier gennem over 40 år.

Arrangementets facebook-side: https://www.facebook.com/events/443996452892224/

Signering

Efter interviewet kan du træffe Sussi i Forlaget Eudors stand (B4-012) og få en signatur og en lille tegning i hendes bøger, og det helt nye Nofret-album “Slave i Levanten”. Sussi sidder i standen alle tre dage.

Sussi Bech på Bogmessen i Bella Center

LÆS OGSÅ: Ros fra Søren Vinterberg til Sussi Bechs Samlede Værker

Herunder: Kort over B-hallen, hvor Scene 2 og Eudors stand befinder sig. På grund af ombygning sker al adgang til festivalen via denne hal, så foredraget med Sussi er altså umiddelbart på din højre side efter caféen, når du træder ind på bogmessen. Fortsætter du ligeud, støder du ind i Eudors stand (omkranset med blå cirkel).

fantask-podcast-med-aida-nur
Events

Aida Nur i Fantasks tegneserie podcast

Tegneseriebutikken Fantask har gennem flere år haft deres egen tegneserie podcast på Youtube, hvor de hver uge præsenterer nye, spændende ting, der er kommet ind på hylderne i butikken. I denne uge var turen kommet til andet bind af Sussi Bechs Samlede Værker, “Aida Nur”, som Marit og Dennis præsenterede med ordene:

– Lækker genudgivelse med ekstramateriale …
– Digitalt restaureret …
– Seje billeder af Sussi som mavedanser …
– De har virkelig gjort noget for at få den til at se frisk og flot og helt nyudgivet ud. Det er altså noget, man sagtens kan kaste sig over …
– Forsiden ser totalt ud, som om man er i Tit Ankh Amons grav!

Klik her og se Fantask Podcast.

Events

Aida Nur genudgives i samlet luksusudgave

Aida Nur luksusudgave 2018
Forlaget prøvetryk af to forskellige scanninger af “Aida Nur”.

Nu udkommer 2. bind af Sussi Bechs Samlede Værker. Det indeholder den komplette udgave af tegneserien “Aida Nur” som 128 siders samlet luksusudgave i hardback.

Udstyr som Dalila den Drevne

Sussi Bech Aida Nur

Udstyret er præcis som 1. bind af Sussi Bechs Samlede Værker, Dalila den Drevne, som Forlaget Eudor udgav efteråret 2016.
Efter “Aida Nur” fortsætter samleserien med Sussis øvrige tegneserier i samme udstyr og format. Der er planlagt foreløbig 7 bind.

28 siders ekstramateriale

Som i Dalila den Drevne afsluttes luksusudgaven med masser af ekstramateriale, bl.a. forhistorien om albummets tilblivelse, interview med Sussi om hendes fascination af Egypten og 1920’ernes opdagelse af Tutankamons grav, hendes egne rejser til Kongernes Dal og hendes første udkast og skitser til seriens figurer.
Der vises også aldrig offentliggjorte klip fra historierne “Macumbagåden” og “Margot og Alistair”, to uafsluttede serier fra 1984, som var den første inspiration til seriens hovedpersoner. Endelig vil efterordet vise en række hidtil upublicerede originalfotos fra Howard Carters arbejde med Tutankamons grav, som den danske konsul Harry Trechouw tog i 1923 under et besøg i Kongernes Dal, og som i dag er i Sussis eje.

Sussi Bechs Samlede Værker 2: “Aida Nur”
128 sider, alle i farver
Hardback, stort format 31,5 x 23,5 cm
Limhæftet, ægte forsats
Kapitælbånd og bogmærkesnor

Kan bestilles i alle fysiske boghandeler, i netboghandelerne Arnold Busck og William Dam, købes i tegneseriebutikkerne Faraos Cigarer, Fantask, Fyns Antikvariat (Odense) og Stribeladen (Aarhus) eller direkte fra Forlaget Eudors webshop.

Sussi Bech Aida Nur manuskriptskitser
Sussis manuskriptsider til “Aida Nur”.
Aida Nur af Sussi Bech
Events

Digital restaurering af Aida Nur

Andet bind af Sussi Bechs samlede værker indeholder tegneserien “Aida Nur”. Første bind var “Dalila den Drevne”, som udkom efteråret 2016. Frem mod 2020 udsendes i alt 7 bind af Forlaget Eudor.

Aida-Nur-2018-udgaveLuksusudgaven af “Aida Nur” er i hardcover og stort format, der samler alle 92 sider af “Aida Nur”, de originale albums for- og bagsider samt næsten 30 siders interviews, reproduktion af originaltegninger og upubliceret ekstramateriale. Heriblandt den hidtil utrykte serie “Margot og Alistair”, som blev tegnet til hæftet “Stegte Striber” nr. 4 og som var første gang, de to figurer optrådte.

Fra analog til digital produktion

Da “Aida Nur” udkom i 1991-93, foregik al produktion af tegneseriealbums på analog manér

Ugebladet Anders And & Co. var f.eks. akkurat begyndt at eksperimentere med farvelægning på UNIX computere. Og da tidsskriftet Seriejournalen i 1991 interviewede Sussi i anledning af udgivelsen af “Aida Nur”, var bladets Aida Nur-forside også farvelagt på en Macintosh. Simpelthen fordi en scanning var for dyr.

Men det var eksotiske undtagelser fra de rutiner med pen, papir, saks, klister, reprokopier, tryfilm og blåkopier, der gennemsyrede hele branchen til omkring årtusindskiftet.

Bleg sort trykfarve i de oprindelige album

Et eksempel på den blege sorte trykfarve i de oprindelige album - og samme billede efter digital restaurering i Photoshop.
Et eksempel på den blege sorte trykfarve i de oprindelige album – og samme billede efter digital restaurering i Photoshop.

Aida Nur blev farvelagt i hånden med pensel og vandfarve på en blåkopi. Den sorte streg lå på en seperat trykfilm. Når albummene blev trykt med datidens trykmaskiner, kunne der ske fejl flere steder i processen, der ikke var så computerstyret og præcis som i dag.

Det var trykkere, der på gefühl skruede op og ned for de fire trykfarver cyan, magenta, gul og sort. Derfor lider de oprindelige “Aida Nur”-album bl.a. af for lidt sort farve på de sorte flader. Mange steder fremstår den nærmest grå. Det har altid ærgret Sussi.

Det giver nutidens digitale teknik mulighed for at råde bod på. Takket være digital restaurering bliver luksusudgaven af “Aida Nur” faktisk den første udgave, hvor de sorte flader fremstår, som Sussi havde tænkt dem.

Et digitalt løft til den sorte farve

Scanningen foretages i 1.200 dpi, cirka 4 gange så høj opløsning som krævet til tryk. Herefter hentes den ind i billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop. Med tryllestav-værktøjet vælges nu en farveprøve bestående af så mange områder som muligt, hvor farven burde være sort. Herefter vælges “lignende områder”, dvs. alle flader på siden, der farvemæssigt svarer til farveprøven, indenfor en fastsat tolerance.

Nu er alle de områder på siden, hvor farven burde være helt sort, i princippet valgt. Hverken mere eller mindre. Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke.

Fordi farvefladerne i scanningen består af albummets trykraster og ikke helt rene farveflader, vil det valgte område mange steder – især i de store sorte flader – bestå af en række usammenhængende områder, der lige akkurat ikke rører hinanden.

Derfor beder man nu Photoshop udvide de valgte områder 1 pixel. Det får i de fleste tilfælde områderne til at “smelte sammen”. En pixel er den mindste måleenhed i scanningen. Dem er der 1.200 af pr. tomme, så vi taler virkelig om hårsbredder og fine tolerancer her.

Valg af prøve med tryllestav – vælg lignende – udvid med 1 pixel – skrump med 2 pixels 
Sussi Bech Aida Nur
Før og efter digital restaurering af den sorte streg – klik for at se i større format.

Det valgte område kan nu udfyldes med en farve, der består af 100% sort og 55% af hver af de tre andre trykfarver. Det man kalder “rich black”, eller mættet sort. I første omgang sker det på et gennemsigtigt lag ovenpå scanningen. Så kan det lige kan tjekkes, at selve stregerne ikke er blevet tykkere. For at sikre yderligere imod det, skrumpes det valgte område med 2 pixels, inden der hældes sort i. Dermed er man sikker på, at den nye sorte streg holder sig indenfor den scannede sorte streg og ikke påvirker Sussis tegning.

Småfejl fjernes også

Sussi Bech Aida Nur - fejl fjernes
Småfejl fjernes

Ud over løftet til den sorte streg fjernes også farveklatter og uvedkommende snavs, der skyldes den analoge trykmetode fra 1990’erne. Genudgivelsen giver også lejlighed til at justere et par farvelægningsfejl hist og her.

Den færdige side før og efter digital rastaurering – klik for at se i større format.