Showing 5 Result(s)
kvinder i tegneserier stærke tegneseriekvinder seje tegneserieheltinder
Events

Sussi Bech: stærke tegneserieheltinder gennem 35 år

På Forlaget Eudors blog kan man lige nu læse en retrospektiv artikel om Kvinder i tegneserier, med fokus på Sussi Bechs stærke tegneseriekvinder gennem 35 år.

I 1985 og i mange år frem var Sussi sammen med Nikoline Werdelin næsten ene om at repræsentere kvindekønnet i tegneseriebranchen, og i en verden fuld af tegneseriefigurer skabt af mænd var Sussis stærke tegneserieheltinder Nofret, Aida Nur og Dalila den Drevne et frisk pust.

Handlekraftige kvinder

Op gennem 1980erne begyndte Sussi at blive kendt som “Danmarks kvindelige serieskaber”, ofte i artikler og interviews over temaet “kvinder laver også tegneserier”. Da Sussi i 1994 som den første kvindelige serieskaber modtog Ping Prisen, omtalte Ritzaus Bureau hende som “kendt for sine historier om handlekraftige kvinder fra det gamle Egypten.”

Flere kvinder i tegneserier

I 1997 bragte Det fri Aktuelt artiklen “Kvinde kend dit tegneseriekøn” af Jakob Høyer. Her påpegede Anders Hjorth-Jørgensen, at hvor de mandlige serieskaberes skildring af kvinder ofte begrænsede sig til storbarmede, sensuelle idealbilleder, så var der nu sket et skifte, fordi flere kvinder lavede tegneserier og flere kvinder læste dem:

“Herhjemme ses det med tegnere som Nikoline Werdelin og Sussi Bech, der med henholdsvis Café-striberne og serien om Nofret har mange kvindelige læsere. Kvindelige tegnere ser sig selv, som de er. Der er ikke så meget opstyltet omkring deres billeder af kvinder. Som kvinde er det jo ikke særligt nærende at læse om kvinder, der altid kommer galt af sted og skal hjælpes af mænd.”

Læs artiklen her: Kvinder i tegneserier: Sussi Bechs stærke tegneseriekvinder gennem 35 år.

 

 

Bogforum. Foto: Orf3us, WikiCommons.
Events

Søren Vinterberg interviewer Sussi på Bogforums Scene 2

På årets Bogforum bliver Sussi interviewet af Søren VinterbergScene 2 (se oversigtskortet i bunden af siden).

TID: Fredag den 15. november 2019 kl. 11.45-12.30
STED: Bogforum, Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København

Det sker i anledning af udgivelsen af “Sussi Bechs samlede værker”, 7 luksusbind, der samler alle Sussis klassiske tegneseriealbum med Nofret, Aida Nur, Dalila den Drevne, Zainab m.fl.

Søren Vinterberg. Foto: Ave Maria Mõistlik, WikiCommons.

Sussi Bechs tegneserier kredser om emner som oldtid, Mellemøsten, kvinder og deres kamp for at klare sig i en verden domineret af mænd, og interviewet vil tage afsæt heri.

Søren Vinterberg er journalist på Politiken og tidligere litteraturredaktør sammesteds. Han er dansk mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, har oversat en lang række tegneserier og har anmeldt tegneserier gennem over 40 år.

Arrangementets facebook-side: https://www.facebook.com/events/443996452892224/

Signering

Efter interviewet kan du træffe Sussi i Forlaget Eudors stand (B4-012) og få en signatur og en lille tegning i hendes bøger, og det helt nye Nofret-album “Slave i Levanten”. Sussi sidder i standen alle tre dage.

Sussi Bech på Bogmessen i Bella Center

LÆS OGSÅ: Ros fra Søren Vinterberg til Sussi Bechs Samlede Værker

Herunder: Kort over B-hallen, hvor Scene 2 og Eudors stand befinder sig. På grund af ombygning sker al adgang til festivalen via denne hal, så foredraget med Sussi er altså umiddelbart på din højre side efter caféen, når du træder ind på bogmessen. Fortsætter du ligeud, støder du ind i Eudors stand (omkranset med blå cirkel).

Events

Dalila den Drevne nomineret til Claus Deleuran Prisen

Claus Deleuran Prisen nomineret“Dalila den Drevne” er nomineret til Claus Deleuran Prisen i kategorien “Bedste farvelægning”. Prisen er indstiftet af organisationen Danske Tegneserieskabere og tildeles det seneste års bedste danske tegneserieværker.

Priserne uddeles på tegneseriefestivalen Copenhagen Comics i Øksnehallen.

1001 Nat som tegneserie

Historien om Dalila den Drevne foregår i Bagdad på Harun al-Rashids tid omkring år 800 e.v.t. Tegneserien er baseret på et eventyr fra 1001 Nat.

Kaliffen har givet de to værste skurke i Bagdad høje embeder pga. deres evner som svindlere. Enken Dalila, med tilnavnet “den drevne”, stiler også efter en velbetalt stilling indenfor det offentlige, og sammen med sin datter Zainab gør hun nu alt for at henlede kaliffens opmærksomhed på deres kvalifikationer.

Ungdomsværk

“Dalila den Drevne” er Sussi Bechs tidligste, offentliggjorte tegneserieværk, som hun påbegyndte, mens hun stadig gik i gymnasiet, og som blev færdiggjort under hendes uddannelse på Skolen for Brugskunst (i dag Danmarks Designskole). Historien udkom i begyndelsen af 1990’erne som to album i sort-hvid, men foreligger nu for første gang i farver fra Forlaget Eudor. “Dalila den Drevne” er 1. bind i det planlagte 7-bindsværk Sussi Bechs Samlede Værker.

Du kan bestille “Dalila den Drevne” hos boghandleren, i tegneseriebutikkerne eller fra forlagets webshop.

dalila-den-drevne-udgaver
Events

Dalila den Drevne gennem tre årtier

Med forlaget Eudors samlede luksushardcover i farver er det faktisk tredje gang, Sussis ungdomsværk “Dalila den Drevne” bliver gjort tilgængeligt for offentligheden.

Denne artikel fortæller om de tre meget forskellige udgaver. Men først Sussis egen beretning om tegneseriens tilblivelse, da hun i slutningen af 1970’erne gik på Birkerød Statsskole hjemme i Birkerød.

De følgende citater er hentet fra det tyve sider lange efterskrift i forlaget Eudors nye udgave:

Skurve-Ahmad, Plage-Hassan og Ali Kviksølv

»I slutningen af 1960’erne udgav Steen Hasselbalchs forlag 1001 Nats Eventyr. Det var første gang, de forelå på dansk i uforkortet form, og det vakte dengang stor opmærksomhed. Jeg begyndte at læse samlingen som teenager i begyndelsen af 1970’erne. Det, der gjorde størst indtryk på mig under læsningen, var ikke de erotiske scener. Det var den grænseløse brutalitet og sorte retfærdighed, der som en selvfølge var en del af i historiernes logik. For slet ikke at tale om nedgørelse af sorte, kristne og jøder og undertrykkelsen af kvinder.

Der er noget sprælsk i mange af eventyrene i 1001 Nat, og jeg morede mig over det blomstrende sprog. At den øverstkommanderende for kaliffens livvagt præsenteres med ordene “Mustafa, gadens svøbe” siger alt om, hvad han er for en person. Også navne som Skurve-Ahmad, Plage-Hassan og Ali Kviksølv taler til fantasien – de to første er udskud, kaliffen forfremmer til højtstående embeder på grund af deres snedige talenter. Sidstnævnte er simpelthen umulig at fange. Den slags var der meget af.

Dalila den Drevne: frygtløse svindelnumre

Jeg var barn i rødstrømpebevægelsens tid. Netop derfor var det naturligt, at jeg faldt for historien om Dalila den Drevne. En dame, der frygtløst kaster sig ud i alverdens svindelnumre for at opnå kaliffens gunst. Dalila og Zainab var to kvinder, der udfordrede magthaverne og satte hele Bagdad på den anden ende med deres initiativ og snedighed. Det facinerede mig, at Dalila og Zainab havde en bevægelsesfrihed i det lukkede, strengt religiøse samfund.

Arbejdet med Dalila strakte sig over tre år. Fra 1977, hvor jeg gik i 2.g på Birkerød Statsskole, til 1980, hvor jeg næsten var færdig med andet år på Skolen for Brugskunst. Den, der i dag hedder Danmarks Designskole. I begyndelsen, mens jeg stadig boede hjemme i Birkerød og gik på gymnasiet, sad jeg i skrædderstilling i mine forældres sofa i stuen. Her tegnede jeg Dalila den Drevne med pen og tusch, mens jeg lyttede til musik fra vinylplader på min fars store stereoanlæg. Det med tegneborde og korrekte arbejdsstillinger var noget, der kom til senere.

Tegnestuen Gimle

I 1980 kom jeg med i den nystartede tegnestue, Gimle, der lå i en baggård i Linnésgade nær Nørreport Station. Det var primært folkene omkring Valhalla-tegneserien, Peter Madsen, Søren Håkansson og Henning Kure, der stod bag. Men Freddy og Ingo Milton var også med om bord. Senere kom Per Vadmand til. Fra da af delte jeg al min tid mellem tegnestuen og Skolen for Brugskunst, som jeg tog afgang fra i foråret 1983.

Henning Kure var dengang ansat som albumredaktør på Interpresse. Han viste interesse for mine tegninger. Men min Dalila-serie var med sine omkring 100 sider for lang til at passe ind i albumformatet. Det skulle dengang pinedød være på 48 sider. Jeg foreslog, at jeg skrev en efterfølger til “Dalila den Drevne”, men med de samme figurer. Det blev til “Zainab”, der blev min officielle debut.«

Første udgave: Føljeton i “Sprint”

Sprint nr. 2
1986: Sprint-udgaven

I nogle år henslæbte de 100 sider med “Dalila den Drevne” en kummerlig tilværelse i Sussis arkivskuffer på Tegnestuen Gimle.

På det tidspunkt var to skoledrenge fra Solrød Strand, Gorm Transgaard og Mads Stoumann, flittige gæster på tegnestuen. Mads Stoumann udgav et fanzine om tegneserier. I 1986 startede han også det fotokopierede tegneserieblad “Sprint”, som bl.a. blev solgt via tegneseriebutikken Fantask.

Den altid entreprenante Mads gik på jagt i tegnestuens skuffer. Her fandt han “Dalila den Drevne”, som han fik lov til at bringe som føljeton i sit blad. Denne allerførste udgivelse af “Dalila den Drevne” var i sort/hvid, i A5-format. Den er i dag meget svær at opdrive. “Sprint” lukkede, uden at hele serien nåede at blive bragt.

Anden udgave: “Fra Sussi Bechs Arkiv”

1993: Ultima-udgaven
1993: Ultima-udgaven

I begyndelsen af 1990’erne var Stig Ultima begyndt at udgive tegneseriealbum på sit eget forlag. Det var en tid, hvor de to store, danske tegneserieforlag, Carlsen og Interpresse, var blevet fusioneret til ét kæmpeforlag med hovedsæde i Bagsværd.

Hverken Carlsen eller Interpresse udtrykte interesse for at udgive “Dalila den Drevne”. Så da Ultima i 1993 spurgte om lov til at udgive serien som to album i sort/hvid, sagde Sussi ja tak. De to album fik fællestitlen “Fra Sussi Bechs Arkiv” for at vise, at de ikke repræsenterede Sussis kunstneriske niveau i 1993, men var et ungdomsværk. Det var én af bekymringerne, Carlsen og Interpresse havde haft, da de afslog at udgive serien.

Oplaget var 3.000 af hvert af de to bind, og de blev snart udsolgt. Sussi havde tegnet nye forsider til de to album, “Ballade i Bagdad” og “Tyven fra Cairo”. Dem farvelagde hun på computer – noget dengang helt nyt og smart. Sussi havde desuden omtegnet en masse ansigter, figurer og baggrundsdetaljer. Og hun fik endelig taget sig sammen til at tegne seriens to sidste sider, hvor Ali Kviksølv ikke gider hører mere vrøvl og “frier” til Zainab.

De to Ultima-album er i dag en eftertragtet samlerobjekt. Ultima-udgaven fra 1993 koster 1.200 kr. antikvarisk hos Pegasus, et tegneserieantikvariat i Nansensgade.

Tredje udgave: Luksusudgaven i farver!

Dalila den DrevneI 2013 blev seriens 100 sort/hvid-plancher scannet ind. Sussi gik nu i gang med at give serien endnu en overhaling.

Især har Sussi tilføjet baggrunde i farvelægningen flere steder. Bagdads basarer i 2016-udgaven fremstår dermed endnu mere levende end i 1986- og 1993-udgaverne.

»De sidste par år har jeg i ledige stunder farvelagt og digitaliseret hele serien. Så nu kan nye og gamle læsere endelig læse historien sådan, som den fra starten var tænkt – i farver,« slutter Sussi i sit efterskrift til 2016-udgaven, der er den ultimative udgave af “Dalila den Drevne”.

»Der er masser af ungdommelig energi over albummet, og selvom man sagtens kan se, at det ikke er en tegner, der har udviklet sin stil fuldt ud, så er rigtigt mange af de virkemidler og stiltræk, man kender fra Sussi Bechs senere bøger faktisk tæt på at være på plads.« Sådan skriver bibliotekar Michael Lindal Andersen i sin lektøranmeldelse til bibliotekerne.

“Dalila den Drevne” kan bestilles her.

Dalila den Drevne
Events

Pipalukbooks: 5 stjerner til Dalila den Drevne

Bogbloggen Pipalukbooks har anmeldt Sussis “Dalila den Drevne” og er meget begejstret: 5 ud af 5 stjerner får den farvelagte luksusudgave fra forlaget Eudor og bl.a. følgende skudsmål:

“Selve tegneserien handler om Dalila Den Drevne, som snyder hele byen på de sjoveste måder, for at få det job hendes mand havde før han døde. Jeg elskede den måde hun lavede alle de ting hun gjorde. Det var ikke med vold og magt, men hun spillede meget på at folk var godtroende overfor hende, hvilket altid endte galt for de stakkels mennesker. Hun er tegnet så godt og jeg kan slet ikke forstå at jeg ikke er hoppet ned i Sussis tegneserier før, for den her skriger på at jeg skal læse mange flere af hendes tegneserier. Den har gjort mig meget nysgerrig på hvad hun ellers har lavet og hvad hun vil skrive i fremtiden. Jeg må straks efter denne anmeldelse ind og se om biblioteket skulle have nogle flere af hendes værker. Jeg ønsker virkelig at læse mere af hende.”

Pipalukbooks har placeret Dalila den Drevne på sin liste over de 10 bedste bøger i 2016.

Læs resten af anmeldelsen på Pipalukbooks.