Showing 1 Result(s)
Events

4 events, hvor du kan møde Sussi Bech dette forår

4 events, hvor du kan møde Sussi Bech dette forår

Der bliver rig lejlighed til at opleve Sussi Bech fortælle om sine tegneserier dette forår.

Hele fire events er programlagt i marts og maj, hvor du kan høre Sussi fortælle live om sit arbejde med tegneserierne “Nofret” og “Københavnermysteriet”. Alle events foregår i Storkøbenhavn.

Vi vil løbende opdatere denne artikel, og ellers kan vi anbefale at abonnere på vores nyhedsbrev.

cafe-comicgarden-danske-tegneseriebutikker-i-danmark 23. marts: Café Comicgarden

Allerede den 23. marts kl. 19-21 optræder Sussi i Café Comicgarden, hvor hun fortæller om Amarna-tiden og om, hvordan hun har fundet inspirationen til sin tegneserie Nofret og dens figurer i Egyptens gamle relieffer og skrifter.

Foredraget er arrangeret af Fantask og kræver billet. Billetten kan købes her.

LÆS OGSÅ: Forudbestil KØBENHAVNERMYSTERIET i signeret udgave

Glyptoteket 13. maj: Glyptoteket

Som led i en helt ny arrangementsrække,”Mit Glyptotek”, der sætter fokus på den skabende proces og hvor prominente billedkunstnere, forfattere, dramatikere mv. fortæller om deres proces, inspiration og forhold til Glyptoteket, kan du 13. maj kl. 14.00-15.00 komme og høre Sussi Bech fortælle om sin kunstneriske praksis og sit forhold til Glyptotekets samlinger og særudstillingen ’Amarna – Solgudens by’.

Hvordan kan man genoplive en over 3.000 år gammel kultur? I 13 bind har tegneserieskaber Sussi Bech levendegjort Amarna-tiden i oldtidens Ægypten med den fiktive karakter prinsessen Nofret som omdrejningspunkt.

Vært på dagen er journalist Maja Nyvang Christensen, journalist og vært på Kulturen, P1.

Bagefter kan du købe Sussis værker i museumsbutikken.

Læs mere om arrangementet her og køb billet her.

27.-28. maj: Copenhagen Comics

Der er planlagt hele to sceneoptrædender med Sussi på årets Copenhagen Comics i Øksnehallen:

En talk om Nofret-serien og Sussis arbejde med serien gennem 36 år, og et illustreret sceneforedrag om Københavnermysteriet, hvor Sussi sammen med Frank Madsen og Jens Olaf Pepke Pedersen fortælle om arbejdet med serien, hvorefter der vil være signering.

Billet til Copenhagen Comics kan købes her.

LÆS OGSÅ: Anmelder om Nofret 13: “Skyhøj kvalitet.”

Så sæt kryds i kalenderen, og tjek denne side igen for opdateringer.

Herunder: Sussi Bech fortæller om “Ørsted” til en velbesøgt event i Rundetaarn i 2020.