Sussi havde tre travle dage på årets Bogforum. Fredag var skolebørnenes dag, og allerede lidt inden åbning bevægede en skoleklasse sig mod forlaget Eudors stand, og Sussi kunne høre læreren sige “Derhenne sidder Sussi Bech, som jeg har fortalt om!” Minutter senere var Sussi i gang med at besvare spørgsmål fra en lang kø af søde elever fra 5.-6. klasse på VerdensBørn Grundskole i Emdrup.
I løbet af weekenden fik Sussi signeret over 100 bøger og hilst på en masse Nofret-fans.
Der var stadig efterspørgsel på “Ørsted” og “Københavnermysteriet”, ligesom folk blev glædeligt overraskede over at høre, at Sussi Bech er på vej med en tegneserie om seismografen Inge Lehmann til foråret 2025.
Herudover var de store sællerter “Den store Finn Sysholm” og “Nofret”-serien. Bogforum havde totalt udsolgt om lørdagen efter at have sat et loft på 17.500 besøgende, og forlaget Eudor kunne også melde om 6,5% højere omsætning end sidste år.
Følg Sussis arbejde med den ikoniske serie gennem 36 år
I jaunar måned slår Gladsaxe Bibliotek dørene op for udstillingen Sussi Bechs Nofret.
“Over 19 store plancher fortæller Sussi Bech, en af Danmarks allerstørste tegneserieskabere, om arbejdet med sit livsværk, tegneserien om Nofret. Sussi fortæller om at starte som kvindelig serieskaber i en mandsdomineret branche, om at lave en serie med en kvinde som hovedperson og om sine kreative overvejelser i arbejdet med serien gennem 36 år, fra bind til bind og gennem sejre og nederlag.”
Moesgård Museum har nemlig bestilt alle Sussis tegneserier hjem til salg i museumsbutikken i forbindelse med museets nye, store særudstilling Egypten – Besat af livet, der åbnede i efterårsferien og kan ses lige til 24. august næste år.
Foto: Moesgaard Museum
Oplev en mumies balsamering og rejse gennem underverdenen på egen hånd
Egypten – Besat af livet sætter fokus på de gamle egypteres kærlighed til livet og forestillinger om efterlivet.
De besøgende får et førstehåndsindblik i de gamle egypteres efterlivsforestillinger og tilhørende ritualer, når de på egen hånd følger med lige fra det øjeblik den døde udånder, til balsameringen og rejsen som mumie mod graven, gennem underverdenen og tilbage igen i strålende sol i en evig efterlivs-eksistens.
Moesgaard Museum lader dig træde ind i en rekonstruktion af et rigt udsmykket gravkammer, der er et sandt farveorgie med malerier af mytologiske scener, der viser de levende forfædre sammen med familien på jorden og med guderne i underverdenen. Dekorationerne viser temaer som genfødsel og opretholdelse af efterlivet, guderne og verdens gang.
Gennem de sidste mange måneder har Moesgaards arkitekter, scenografer og håndværkere også designet og konstrueret en pyramide til udstillingen. Pyramiden består af flere dele og er samlet set næsten 6 meter høj. I udstillingen hænger den knapt 180 kilo tunge pyramide ned fra loftet og danner et imponerende centrum.
Meningen med at omdanne de døde til mumier var at transformere de afdøde til guden Osiris, efterlivets gud, og ved at gravfæste mumien dybt nede i et skaktgravkammer kunne den afdøde bevæge sig fra denne verden og videre ind i underverdenen, undgå udslettelse og eksistere til evig tid.
Foto: Moesgaard Museum
2-3.000 år gamle kister og mumier udstillet
I udstillingen vises også en mere end 2000 år gammel mumie af en 25-30 år gammel kvinde, der døde i forbindelse med en fødsel, ligesom de besøgende præsenteres for tempelpræsten Padimuts kiste. Han var en af de mest magtfulde tempelpræster i Luxor. Kisten er formet som Osiris med indhyllet krop, buet gudeskæg, kongehovedklæde og gylden hud. På kistens indre og ydre er der malet billeder, symboler og ritualtekster, der forbinder Padimut med guderne og naturens cyklus. Kvindemumien og Padimuts kiste er udlånt af Museo Archeologico Nazionale i Firenze, Italien.
Foto: Moesgaard Museum
Duften af det gamle Egypten genskabt
Helt unikt kan publikum snuse til en 3500 år gammel balsameringsduft, som forskere har genskabt for første gang. Duften stammer fra mumificeringen af en højtstående egyptisk kvinde, som var amme for Farao Amenhotep II, da han var spæd. Et team af forskere i Tyskland har afdækket og genskabt duften af en balsameringsolie, som er blevet brugt under mumificeringen af den egyptiske kvinde for mere end 3500 år siden.
Forskerne har undersøgt en såkaldt kanopekrukke, hvori ammen og adelskvinden Senetnays balsamerede lunger blev anbragt omkring år 1450 f.Kr. Kanopekrukkerne blev udgravet i Kongernes Dal i Luxor for mere end hundrede år siden og opbevares i dag på Museum August Kestner i Hannover. Duftnoterne fra balsameringsolien er identificeret med avancerede metoder og efterfølgende genskabt sammen med et fransk laboratorium.
Arrangementet “Sussi Bech: Mit Glyptotek” på Ny Carlsberg Glyptotek i København var en overvældende succes.
Trods strålende solskin havde næsten 120 gæster bestilt billetter til interviewet om Nofret-tegneserien og inspirationen fra Egypten og Glyptoteket. Efter de 45 minutters samtale mellem Sussi og journalist Maja Nyvang var der signering både i festsalen og i Glyptotekets boghandel.
Her nogle stemningsfotos fra arrangementet:
Sussi blev interviewet af journalist fra Kulturen på P1, Maja Nyvang. Foto: Frank Madsen.Sussi kunne bl.a. fortælle om Nofrets søster Kiya, som Akhnaton måske havde et meget tættere forhold til, end forskerne hidtil har troet – et forhold, som Sussi har skildret i Nofret-tegneserien bind 9 og 10. Foto: Frank Madsen.Signering i Glyptotekets boghandel. Foto: Frank Madsen.
Det er nok sidste mulighed overhovedet for at se de to reliefstykker samlet, som til hverdag befinder sig i museer på hver side af Atlanten, og som forskere først for nylig opdagede var dele af samme relief, hvor farao Akhnaton ofrer ænder til Aton sammen med sin andenhustru Kiya (Nofrets søster).
Kiya hænger til daglig på Glyptoteket i København, mens Akhnaton tilhører Metropolitan Museum i New York.
Der har været meget snak i bogbranchen om stigende papirpriser og papirmangel. Det var også de foruroligende meldinger, vi fik fra vores trykkerier i starten af 2022.
Men siden krigen i Ukraine begyndte, har vi fået rigtig mange henvendelser fra trykkerier fra især Baltikum og Polen, der vil trykke vores bøger og tegneserier til en konkurrencedygtig pris eller i en bedre kvalitet til samme pris.
Billigere trykpriser deles med kunderne
Den besparelse har vi valgt at dele med vore kunder.
Da 3. oplag – det hidtil største – af Nofret – Samlede historier I ankom fra trykkeriet i går, besluttede vi derfor at fejre det. Vi har nemlig sat prisen på alle fire samlebind permanent ned fra 425,00 DKK til 399,00 DKK.
Prisnedsættelsen er sket på Bogportalen, i vores webshop og når forhandlerne fremover bestiller bøgerne hjem.
Samtidig har vi efterkommet opfordringen fra brancheorganisationen Danske Forlag. Fremover trykker vi alle vore titler på FSC-certificeret papir.
Faktisk har det allerede siden sommeren 2022 været regelen snarere end undtagelsen, men fra 2023 vil alle nye titler fra Eudor være trykt på papir, der stammer fra bæredygtig produktion.
Herover: 3. oplag af Nofret – Samlede historier I pakkes ud. Samlebindet indeholder de tre første historier med Nofret, “Flugten fra Babylon”, “Amons gemalinde” og “Kætterkongens hof”.
Femte gang “Flugten fra Babylon” optrykkes på dansk
Nofret – Samlede historier I er en af vore populæreste titler. Det var derfor med fornøjelse, vi ved modtagelsen af 3. oplaget kunne konstatere, at det nye offsettrykte oplag stod med knivskarp sort streg og smukke farver.
Dette bind indeholder de tre første historier med Nofret: “Flugten fra Babylon”, “Amons gemalinde” og “Kætterkongens hof”. Det er dermed femte gang, at disse historier optrykkes på dansk.
De to første oplag var ordinære albumudgaver i softcover fra Carlsen, mens Nofret – Samlede historier I altså nu siden 2018 er optrykt i tre oplag for at dække efterspørgslen.
Herover: Til Eudors samlebindsudgave af Nofret blev Sussis oprindelige farvelægninger til det første Nofret-album, “Flugten fra Babylon”, fundet frem og scannet ind påny, så læserne kunne nyde historien med de farver, Sussi oprindelig havde tænkt sig.
Den hidtil flotteste udgave af “Flugten fra Babylon”
Som vi har fortalt tidligere, var det først med udgivelsen af Nofret – Samlede historier I, at Nofret-fans kunne nyde Sussi Bechs farvelægning af “Flugten fra Babylon”, sådan som hun oprindelig havde tænkt den.
Farverne i Carlsens oprindelige albumudgave var nemlig scannet helt katastrofalt, så alle siderne så ud, som om der var tordenvejr i det gamle Egypten, og alle figurerne var armygrønne i huden. Kun en masse efterfølgende håndarbejde på Carlsens tegnestue, hvor farven manuelt blev dæmpet eller skrabet helt væk i den blå trykfilm, fik slutresultatet til at se nogenlunde ud, så læserne ikke opdagede noget.
Men til Eudors samlebind blev Sussis originale farvelægninger scannet ind påny, og i det nye 3. oplag fremstår “Flugten fra Babylon” så skarpt og farveægte som aldrig før!
Tidsskriftet PAPYRUS hylder Sussi Bechs NOFRET med 16 siders artikel
Det højt ansete ægyptologiske tidsskrift, PAPYRUS, afsætter i sit nye nummer en tredjedel af bladets sider til en lang, dybdegående analyse og hyldest af Sussi Bechs livsværk, tegneserien NOFRET.
Det er ægyptolog Paul John Frandsen, lektor emeritus ved Københavns Universitet, der over 16 tætillustrerede sider går i dybden med en beskrivelse og bedømmelse af kunstneren og værket med en faglig viden og indsigt, man kunne unde andre danske tegneserieværker.
Bechs “Nofret” og Wagners “Ringen”
Der lægges ud med en beskrivelse af kunstneren og hendes mangefacetterede virke og en kærlighedserklæring til tegneserien Eks Libris, “der fra 2012-20 var en vigtig grund til at holde Weekendavisen.”
Herefter gør Frandsen sig nogle overvejelser om Nofret-tegneserien og litteraturens muligheder for levendegørelse af historisk stof. Hvor Mika Waltari i sin roman “Sinuhe” lader hovedpersonen være en læge, der har adgang til alle de historiske personer, lader Sussi Bech Nofret være tvillingesøster til farao Akhnatons andenhustru, Kiya.
Frandsen er ved gennemlæsningen af Nofret-tegneseriens 14 bind slået af dens mange lange linjer, og seriens bredde og den kunstneriske udvikling i streg og fortællestil gennem seriens 36 år lange tilblivelsestid “leder mine tanker hen på musikhistoriens største værk, Wagners fire operaer om guld, magt og kærlighed, Ringen. Også her lå handlingsskelettet nogenlunde klart fra begyndelsen, men tonesproget i de sidste to operaer ligger meget langt fra begyndelsen.”
Herefter følger en analyse af tegneseriens genre (“en picaresk roman”), dens konstante træk (“rejse og humor”) og seriens brug af magi og drømme som gennemgående komponenter i fortællingens struktur – alt sammen illustreret med velvalgte billedeksempler fra serien.
For ægyptologer og Det Gamle Ægypten-interesserede er det naturligvis især Nofrets oplevelser i oldtidens Ægypten og særligt Amarna-perioden, der er interessant.
Frandsen beskriver, hvordan vores viden om magtforholdene, intrigerne og sammenbruddet i det 18. dynasti er uhyre mangelfulde, og hvorfor det derfor er meget underholdende at så Sussi Bechs bud på, hvordan det samlede forløb var, og hvordan det kunne være endt. Hvor opfattelsen af Akhnaton tidligere var en fredselskende religiøs mand, har man i dag erkendt, at “hans regime indadtil hvilede på bajonetterne” og at han “støttede sig til mænd uden nogen basis i toppen af den etablerede overklasse og embedsstruktur.” Frandsen giver herefter eksempler på, hvordan denne nye viden formidles i Nofret-serien. “Helt original er handlingen i bind 11, der skildrer første del af den borgerkrig, som Sussi Bech lader perioden ende med.”
Herefter gennemgås personernes udviklingshistorie gennem de mange bind: Nofrets udvikling fra pige til voksen kvinde og “nok så interessant” kongeparret Akhnaton og Nefertitis udvikling fra elskende ægtefæller til dødelige fjender på slagmarken, forårsaget af dynastiske intriger, incest og magtbegær. Mændene i serien beskrives som dummernikker (Horemheb) og “de sidste binds ubestridelige hovedpersoner” (Khaemwese og Eje), der kun udvikler sig til det værre.
Som ægyptolog er Paul John Frandsen naturligvis særlig optaget af Nofret-tegneseriens skildringer af den oldægyptiske virkelighed:
“I løbet af de 36 år, det har taget at afslutte serien, er der sket store forandringer i både tegne- og fortællestil, men samlet set er de tretten bind en imponerende demonstration af Sussi Bechs dybe kendskab til så godt som alle aspekter af det faraoniske Ægyptens kunst og arkitektur, litteratur, religion og meget andet.” Frandsen fremhæver herefter seriens akkurate detaljerigdom, når det gælder vægmalerier, tempeldekorationer, klædedragter, smykker og kultiske begivenheder.
“Sussi Bech har også leveret et ganske originalt bidrag til vores forståelse af det ægyptiske religiøse liv, ved at skildre en Dalfest i Memphis, hvor Atonkultens tilhængere tilmed kommer og ødelægger alt det i dødekulten, der ikke passer ind i det nye religiøse verdensbillede.”
En analyse af stilen i de 14 bind konstaterer en “enkel, tydelig og ofte karikeret” stil i de tidlige bind, men “man skal ikke mange bind ind i historien, førend personerne bliver mere naturalistiske og nuancerede.” Frandsen tillægger det handlingens voksende integration i Amarna-periodens komplicerede historie og Sussi Bechs “stadig dybere kendskab til hele den ægyptiske kultur”.
Hvor de tidlige bind bærer præg af at være tænkt i sider, der skulle stå for sig selv i en avis (Berlingske Søndag), konstateres det, at “fra og med bind 10 synes dette at have ændret sig”: Større format og højere sidetal i de sidste bind “giver plads til større bredde i fremstillingen af et enkelt forløb, det være sig en drøm eller et mareridt eller en flugt i en stridsvogn.”
Frandsen konkluderer, at Nofret-tegneserien ikke alene er “et hovedværk i dansk tegneseriekunst”, men så sandelig også “et interessant bud på, hvorledes vi kan rekonstruere Amarna-periodens fascinerende historie.”
På artikelens sidste seks sider opridses handlingen i de enkelte bind og seriens 36 år lange udgivelseshistorie med enkeltbind og samlebind.
PAPYRUS udgives to gange årligt af Dansk Ægyptologisk Selskab, der er grundlagt i 1978 og i dag har 500 medlemmer i Danmark og udlandet. Bestyrelsesformand er Tine Bagh, ph.d. og museumsinspektør på Den Ægyptiske Samling på Glyptoteket, og i tidsskriftets redaktion sidder en række fagfolk og eksperter i oldtidens Ægypten.
Det er muligt at blive medlem ved at sende en mail til nytmedlem@daes.dk og oplyse navn, postadresse og dag/aften-telefon. PAPYRUS udsendes to gange årligt til medlemmerne og kan desuden lånes på biblioteket.
Ny viden: Tutankhamons invaliditet stærkt overdrevet
Udover Nofret-artiklen byder det nye nummer også på andre spændende indslag: Således fremkommer den engelske ostearkæolog (!) og antropolog Corinne Duhig med “et retsmedicinsk blik på de jordiske rester af Amarnaperiodens kongefamilie” og “hvad ved vi og hvad ved vi ikke”. Hun gennemgår en række publikationer af den ægyptiske ægyptolog Zahi Hawass, der de to seneste årtier har dannet udgangspunkt for en række opsigtsvækkende avisoverskrifter om slægtsskab mellem ægyptiske mumier og forskellige lidelser, som Tutankhamon skulle have lidt af: Ganespalte, skoliose, klumpfod, malaria og lårbensbrud. Duhig når frem til. at billedet af Tutankhamon som nærmest invalid er stærkt overdrevet.
I 1985 og i mange år frem var Sussi sammen med Nikoline Werdelin næsten ene om at repræsentere kvindekønnet i tegneseriebranchen, og i en verden fuld af tegneseriefigurer skabt af mænd var Sussis stærke tegneserieheltinderNofret, Aida Nur og Dalila den Drevne et frisk pust.
Handlekraftige kvinder
Op gennem 1980erne begyndte Sussi at blive kendt som “Danmarks kvindelige serieskaber”, ofte i artikler og interviews over temaet “kvinder laver også tegneserier”. Da Sussi i 1994 som den første kvindelige serieskaber modtog Ping Prisen, omtalte Ritzaus Bureau hende som “kendt for sine historier om handlekraftige kvinder fra det gamle Egypten.”
Flere kvinder i tegneserier
I 1997 bragte Det fri Aktuelt artiklen “Kvinde kend dit tegneseriekøn” af Jakob Høyer. Her påpegede Anders Hjorth-Jørgensen, at hvor de mandlige serieskaberes skildring af kvinder ofte begrænsede sig til storbarmede, sensuelle idealbilleder, så var der nu sket et skifte, fordi flere kvinder lavede tegneserier og flere kvinder læste dem:
“Herhjemme ses det med tegnere som Nikoline Werdelin og Sussi Bech, der med henholdsvis Café-striberne og serien omNofrethar mange kvindelige læsere. Kvindelige tegnere ser sig selv, som de er. Der er ikke så meget opstyltet omkring deres billeder af kvinder. Som kvinde er det jo ikke særligt nærende at læse om kvinder, der altid kommer galt af sted og skal hjælpes af mænd.”
Arbejdet med det næste (og foreløbig sidste) bind af Nofret går godt: Sussi er nået til side 42 af de i alt 72, historien er planlagt til, og målet er stadig en udgivelse i 2022. Nofret og hendes nevø, prins Tutankhamon, er på flugt fra farao Akhnatons agenter, der jagter de to flygtninge ned ad Nilen. I begyndelsen går det godt.
Her er lidt fotos fra arbejdsprocessen og et smugkig på en ufærdig side 41:
7. og sidste bind af Sussi Bechs Samlede Værker, “De vilde svaner“, afsluttes med et seks siders indeks over Sussis priser, udstillinger, tegneserier, bogillustrationer og interviews siden 1977. Mange af informationerne kan læses her, men oversigten over de interviews, dagblade, ugeblade og tv har lavet med Sussi siden begyndelsen af 1980erne, har ikke tidligere været offentliggjort – derfor kommer den her.
Der er ikke tale om en fuldstændig fortegnelse, og artikler om Sussi, anmeldelser af hendes album, mindre notitser o.l. er heller ikke medtaget – kun egentlige interviews. Og hvis det samme interview har været bragt i flere medier, er kun den første offentliggørelse medtaget.
Hvis du har tilføjelser, er du meget velkommen til at skrive (og evt. vedhæfte et foto af artiklen) til post@sussibech.dk
1980erne
Aktuelt: Sussi er ekspert i muhammedanere (12.11.1982)
Ude og Hjemme: Sussis streg bli’r berømt (26/1983)
DR: Sussi Bech i programmet “Bazaar” (16.10.1985)
BUM: Læste 1001 nat og startede tegneriet (1986)
Kanal 2: Sussi Bech i programmet “Boblen” (1987)
IN: Tegne-hit for piger (1987)
Aktuelt: 1988 bliver deres år (3.1.1988)
BT: Vild med Egypten (jan 1989)
Politiken: Danske streger til analfabeter (5.3.1989)
Berlingske: Hun er egyptoman (14.3.1989)
Jyllands-Posten: Hun tegner sig til Ægypten (2.5.1989)
Serieskaberen: Sussi Bechs serier i 1990 (9/1989)
Jyllands-Posten: Et liv i detaljer (okt 1989)
DR: Sussi Bech i programmet “Tegneserier” (11.10.1989)
1990erne
Levende Billeder: Kvindemagt (1/1991)
Alt for damerne: Nofrets mor: Jeg elsker at lave tegneserier (17.1.1991)
Den Liberale Presse: Lever af tegneserier og ægyptisk mavedans (2.4.1991)
Fyens Stiftstidende: Historien set med kvindeøjne (apr 1991)
Midtjyllands Avis: Nofrets mor er mavedanser (27.4.1991)
TEGN: To kvinner med suksess (4/1991) (Norge)
Seriejournalen: Ikke et ord om Tintin (6/1991)
Grafisk kommunikation: Hun er en af de få (6/92)
Ekstra Bladet: Den mavedansende tegner (1.4.1995)
Aalborg Stiftstidende: Fræk pige i en farlig tid (11.8.1996)
Aktuelt: Kvinde kend dit tegneseriekøn (2.12.1997)
Femina: Tegneren Sussi Bech lever i en anden tidsalder (3/1998)
Politiken: Forklædt som franskmand (24.1.1999)
Ekstra Bladet: Nofret er mit hjertebarn (17.4.1999)
2000erne
Seriejournalen: Interview med Sussi Bech (2001)
B.T.: Anders And og elefantægget (29.10.2001)
Stripschrift: Egypte heeft me altijd gefascineerd (#356/2003) (Holland)
Hver dag: Nofrets mor er bidt af Egypten (30.3.2004)
Strip!: Paladsintriger og intolerance (26/2004)
Fyens Stiftstidende: Historien sat på tegneserie (17.5.2004)
Birkerød Avis: Hun er tegner af Faraos nåde (9.8.2005)
Voice TV: Sussi Bech i programmet “Planet Voice” (18. januar 2006)
DR: Sussi Bech i programmet “P2 Plus” (2.11.2007)
Søndagsavisen: Ingen streg i regningen (4.11.2007)
Vejle Amts Folkeblad: Årelangt arbejde bag tegneserie (1.11.2007)
JydskeVestkysten: Egtvedpigen genopstår som tegneserie (7.11.2007)
Frederiksborg Amts Avis: Birkerød-tegner giver liv til Egtvedpigen (8.11.2007)
Jyllands-Posten: Heltinder på papiret (24.11.2008)
Midtjyllands Avis: 50 år (25.11.2008)
Politiken: 50 år i dag: Fra hieroglyffer til talebobler (25.11.2008)
Serieland: Sussi Bech – oldtidens formidler (2009)
2010erne
Jyllands-Posten: Julens tegner (15.12.2010)
Rudersdal Avis: Birkerød-tegnere spidder samfundet (27.9.2012)
Frederiksborg Amts Avis: Forfattere sat på stregen (20.10.2012)
DR: Sussi i P1 Kulturnyt m/ Tore Leifer (november 2012)
Rudersdal Avis: Nofret er nok lidt modigere end mig (15.11.2012)
TV2: Sussi Bech i programmet Kulturen på NEWS (28.11.2012)
Legetøjsminder: Tegneserieskaber Sussi Bech (2013)
Totleger: Sussi Bech und Frank Madsen (2014) (på tysk)
Frederiksborg Amts Avis: Eventyr bliver skabt i Nordsjælland (24.8.2016)
Reading Raindrops: Interview om Aziru (2016)
Art Bubble TV: Sussi Bech i DOKK1 (2017)
Jakob Stegelmann: Sussi Bech besøger StegelCast (7.12.2018)
Nummer 9: Sussi Bechs rødstrømpebørn (2019)
2020erne
Frederiksborg Amts Avis: Ny tegneserie fejrer en af verdens vel nok vigtigste opdagelser (30.6.2020)
Det Grønne Område: Elektromagnetismens fader i streger: Endelig en tegneserie om H.C. Ørsted (8.7.2020)
Frederiksborg Amts Avis: Prisbelønnet tegner er nu nået i mål med sine Samlede Værker (7.11.2020)
Cand. phil. Annette Lerstrup ærgrer sig indledende over, at “Slave i Levanten” ikke er den fortsættelse på bind 12, hun med længsel har ventet på, hvorefter hun konstaterer, at der “er løbet meget blæk i pennen” siden det første Nofret-album udkom i 1986, og at Nofret“er vokset fra en fjaset teenager i Flugten fra Babylon til kvinde i denne ‘prequel’, som nævnt både i streg og handlekraft.”
Efter læsningen af Gravrøverens lærling spørger Lerstrup: “Kommer der mon flere historier om Nedjem & co? Min indre 13-årige følte sig i hvert fald underholdt. Som i Nofret er fakta på plads, og illustrationerne er fine og detaljerede.”
Papyrus udkommer to gange årligt, og fås ved medlemskab af Dansk Ægyptologisk Selskab, der også arrangerer gratis foredrag om oldtidens Ægypten i København, Aarhus og Aalborg. Kontingentet er 400 kr.
Det nye nummer af Papyrus, tidsskrift for 