Showing 3 Result(s)
Tid til Tegneserier
Events

“Stor tegneseriekunst i flotte samlebind”

Bibliotekernes videopodcast Tid til Tegneserier er nu nået til Sussi Bechs Samlede Værker.

Bibliotekar Morten Langkilde er meget positiv i sin kritik:

“Det er ganske få danske tegneserieskabere forundt at få sine samlede værker genudgivet i luksusbind, som vi kender dem fra de fransk/belgiske klassikere. Men det er det, der sker for Sussi Bech i disse år.

Nofret er prinsesse fra Kreta. Tiden er ca. 1.350 f.v.t. Hun og søsteren Kiya bortføres af pirater, der sælger hende til slavehandlere i Levanten. Herfra går det over stok og sten for Nofret, der ender midt i vilde intriger, dødsensfarligt magtbegær og tvivlsomme giftermål. Det hele tegnet og fortalt med et enormt overskud.

Sussi Bech er blandt dansk tegneseries allerstørste, og hendes tegneserieproduktion står som et gennemført værk af kæmpehøj kvalitet. Mageløst tegnet, klart ligne claire. Inspirationen fra bl.a. Tintin og Blake og Mortimer er åbenlys, men det hele er tilført en, for stilen, sjælden energi og spændstighed. Bechs historier balancerer behændigt mellem at være velresearchede oplevelser fra Egypten (med et væld af smukke tegninger af liv og miljø), og så samtidig fortælle underholdende historier om nogen unge kvindes liv, ambitioner, og ærgerrige færden.

Sussi Bechs samlede værker er stor tegneseriekunst, i flotte samlebind.”

Eksternt link: Se videopodcasten på YouTube

fantask-podcast-med-aida-nur
Events

Aida Nur i Fantasks tegneserie podcast

Tegneseriebutikken Fantask har gennem flere år haft deres egen tegneserie podcast på Youtube, hvor de hver uge præsenterer nye, spændende ting, der er kommet ind på hylderne i butikken. I denne uge var turen kommet til andet bind af Sussi Bechs Samlede Værker, “Aida Nur”, som Marit og Dennis præsenterede med ordene:

– Lækker genudgivelse med ekstramateriale …
– Digitalt restaureret …
– Seje billeder af Sussi som mavedanser …
– De har virkelig gjort noget for at få den til at se frisk og flot og helt nyudgivet ud. Det er altså noget, man sagtens kan kaste sig over …
– Forsiden ser totalt ud, som om man er i Tit Ankh Amons grav!

Klik her og se Fantask Podcast.