Det tyske tegneseriemagasin ZACK bragte tidligere i år første bind af Sussi Bechs tegneserie “Aida Nur” som føljeton.
Tegneserien, som Sussi skrev og tegnede i begyndelsen af 1990’erne, er en spændende kriminalfortælling, hvor danserinden Aida Nur hvirvles ind i dramatiske intriger, da hun ved et tilfælde bliver mellemhandler i ulovligt salg af oldsager fra en hidtil ukendt faraograv. Handlingen i “Aida Nur” udspiller sig i Kairos kabaret-miljø i Egypten i 1922.
I forbindelse med offentliggørelsen i ZACK har Sussi besluttet at scanne alle sine gamle originaltegninger og farvelægninger påny. Lige nu er Sussi i gang med at indscanne bind 2, der skal bringes i ZACK i 2022.
I denne artikel viser vi, hvordan en originaltegning gøres klar.
Allerførst finder Sussi alle 46 sider frem i sit arkiv. De 30 år gamle originaltegninger befinder sig i et arkivskab på Sussis tegnestue, og det samme gør de gamle farvelægninger.
Du kan bestille ZACK Magazin online her. Numrene med den nyrestaurerede udgave af “Aida Nur” bind 1 er nr. 264-66 (Juni-august 2021).
Forlaget Eudor har udgivet en samlet udgave af “Aida Nur” i format 230 x 315 cm og med 20 siders ekstramateriale. Den udgave kan bestilles her.
Det tyske månedsmagasin med tegneserier, Zack, vil fra juni 2021 bringe Sussis tegneserie “Aida Nur” som føljeton.
Det oplyser redaktør og udgiver Georg F.W. Tempel i en interview med comix-online.com.
“Ligne claire-fans tilbyder vi i juni den danske krimi-tegneserie Aida Nur af Sussi Bech.” Aida Nur kommer i godt selskab med tegneserier af blandt andre Jack Manini, Serge le Tendre, Charel Cambré og Emilie Bravo.
Kontakten til Zack blev etableret, da Sussi deltog i München Comicfestival 2019 som led i foreningen Danske Tegneserieskaberes eksportfremstød i Tyskland.